Global udvikling kræver global logistik

Virksomheder, som lever af at udvikle, forventer også, at Supply Chain-funktioner kan afvikles på de markeder, hvor produkterne skal produceres. Det siger direktør for New business og udvikling i BB Electronics, Vilhelm Laursen. Den danske elektronikproducent oplever, at asiatiske leverandører er blevet mere professionelle og stiller større krav til kunder og partnere.

Med i billedet hører, at nogle asiatiske leverandører har så høje krav til volumen, at mange nicheproducenter ganske enkelt er uinteressante for dem, forklarer direktør for New Business og Udvikling Vilhelm Laursen.

26.10.2010

SCM.dk

Da BB Electronics for mere end 30 år siden blev grundlagt, bestod opgaverne i udelukkende at montere og lodde elektronikkomponenter for andre virksomheder. Siden er firmaet ekspanderet kraftigt, og i dag bygges der komplette apparater på fabrikken i Horsens, lige som man påtager sig at styre udviklingsforløb og logistikfunktioner for kunderne. For nogle år siden valgte man ydermere at etablere egen fabrik i Kina, hvor produkter med højt lønindhold, eller produkter, som afsættes direkte på det kinesiske marked, produceres.
Produktion af mekaniske komponenter, plast, kabler, spoler, printplader og transformatorer sources derimod udelukkende blandt mere end 50 forskellige underleverandører i Asien, og samarbejdsrelationerne med disse leverandører er inden for de seneste år blevet langt mere professionelt, forklarer direktør for New business og udvikling, Vilhelm Laursen.
”De asiatiske leverandører er i stigende grad begyndt at handle på betingelser, som i påfaldende grad minder om de vilkår, deres europæiske konkurrenter tilbyder. På få år er de således blevet langt mere fleksible, når det gælder levering, også selv om der naturligvis er undtagelser”, tilføjer han.

Nøjeregnende kalkulering
”Tidligere skulle vi f.eks. oftest betale det meste af beløbet forud, inden vi modtog leverancen. I dag tilbyder de kredittid på samme vilkår eller bedre end herhjemme. Samtidig er mange af dem i stand til at levere inden for en meget kort tidshorisont, hvilket reelt truer de europæiske konkurrenter, som har specialiseret sig i hurtige leverancer og prototype-serier.”
I kølvandet på den øgede professionalisme blandt asiatiske leverandører, følger imidlertid også en mere nøjeregnende kalkulering af, hvad der kan betale sig. Denne forretningsstrategi er samtidig drevet frem af finanskrisen. Således må BB Electronics konstatere, at leverandørernes krav til volumen nu varierer mere alt afhængig af, hvor tykke deres egne ordrebøger er.
”Nogle af dem, som tidligere har sagt ja til at levere små serier, stiller i dag krav om betydelig større volumen, mens andre tilbyder at producere mindre volumen, fordi de savner ordrer. Alt afhænger således af, hvordan leverandørerne selv er kommet gennem krisen.”

Intet må gå til spilde
Ifølge Vilhelm Laursen består den egentlige styrkeprøve i - til stadighed - at få leveret høj kvalitet til tiden.
”Ikke mindst blandt kinesiske virksomheder er der i dag en ekstrem fokus på at minimere omkostninger og materialeforbrug. Det er jo et land, hvor der indtil for ikke så mange år siden har været mangel på alt, og det præger dem fortsat. De lader nødigt noget gå til spilde. Hvis vi derfor ikke stiller meget skrappe kvalitetskrav og løbende overvåger kvaliteten, risikerer vi, at den efter nogen tid ikke længere lever op til det, som er aftalt. Med i billedet hører, at nogle asiatiske leverandører har så høje krav til volumen, at mange nicheproducenter ganske enkelt er uinteressante for dem.

Balancegang
Omvendt findes der mange små virksomheder, som er langt mere smidige og fordringsløse, men som til gengæld savner det tekniske overblik, og det er i dette lidt usikre farvand, at vi skal balancere”, konstaterer Vilhelm Laursen.
”De samme vilkår gælder naturligvis i Vesten. Men i Asien er forskellene blot blevet langt mere udtalte. Hvis en vestlig producent derfor ikke kender det asiatiske marked grundigt, risikerer man nemt at vælge den forkerte leverandør. På plussiden tæller imidlertid, at kinesiske leverandører gerne foretrækker langsigtede relationer og oftest er meget loyale over for faste samarbejdspartnere. Asiatisk erhvervskultur er med andre ord endnu mere relationsstyret end i Vesten.”

Teknisk højt niveau
Vilhelm Laursen lægger ikke skjul på, at BB Electronics i dag er nødt til - i langt højere grad end tidligere - at gøre sig attraktiv for de asiatiske virksomheder. Det gør man bl.a. ved at tilbyde at samle mange forskellige komponentleverancer fra flere kunder hos én bestemt leverandør.
”Før en ny leverandør vælges, foretager vi dog altid audits både, hvad angår kvalitet, forsyningssikkerhed og teknisk formåen. Derudover undersøges deres miljø- og arbejdsforhold meget nøje. Vi ser også gerne, at de har referencer, og vi er gode til at spotte, om de fine anbefalinger nu også holder vand. Men i mange tilfælde viser det sig, at ikke mindst kinesiske leverandører teknisk er lige så langt fremme som danske virksomheder, og det er en ny udvikling.”
På minussiden tæller, at de kan have vanskeligt ved at forstå en given opgave. Derfor kan det undertiden være en tung opgave at sætte en ny produktion i gang hos dem. Medarbejdernes faglige uddannelse er som regel ringere end i Vesten, lige som sprogvanskeligheder og kulturforskelle kan udgøre en barriere. De vil ikke tabe ansigt eller genere kunden, og derfor siger de ind imellem ja til en opgave, selv om de ikke helt har forstået, hvordan den skal løses.”

Udviklingsopgaver flytter med ud
BB Electronics direktør for New business og udvikling er ikke i tvivl om, at man i fremtiden vil kunne overlade en stadig stigende del af produkt- og designudviklingen til de asiatiske leverandører.
”Den tendens ses allerede, og det er formentlig en naturlov, at i det øjeblik, hvor man flytter en del af produktionen til udlandet, så flytter man gradvis også en del af udviklingen med ud. Ofte kan det være en fordel at producere de første elementer i Europa tæt ved kunden og udviklingspartneren, og derefter flytte til Kina, når volumenproduktionen først er sat på skinner. I en række tilfælde er det derfor nødvendigt, at også leverandøren flytter med.
Virksomheder, som lever af at udvikle, vil blive stillet over for krav om, at de også kan udvikle specifikt på de markeder, hvor produkterne skal produceres. Vi har eksempelvis ansat fire-fem medarbejdere med base i Kina, som udelukkende hjælper vores kunder med udviklingssupport, lige fra ændringer af et eksisterende produkt til testudvikling eller kostoptimering. Samtidig bistår de med at få designet asiatiske komponenter ind i produktet. Hvis stadig flere komponenter reelt fremstilles i Kina, nytter det jo ikke noget, at al udvikling sker her i Europa. Konsekvensen er, at Supply Chain-opgaverne i fremtiden også globaliseres”.
Vilhelm Lauersen forudser, at der fremover vil blive mere videndeling på tværs af kontinenterne.
”Men først og fremmest vil logistikken og forsyningskæderne blive stadig mere integreret, så virksomheder globalt - og i teams - vil arbejde med de samme systemer”, siger han.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

23.04.2024SCM.dk

Cirkulær tilgang til affald giver anerkendelse

23.04.2024SCM.dk

Stor hæder til dansk logistikvirksomhed

09.04.2024SCM.dk

4 hacks til hvordan CPO kan skabe mere ESG

05.04.2024SCM.dk

EU direktiv om bæredygtighed bliver taget godt imod

03.04.2024SCM.dk

Ny forskning skal gøre fremstillingsindustrien mindre sårbar

02.04.2024SCM.dk

Mindre afskovning i Amazonas i 2023

13.03.2024SCM.dk

Sanistål vil gøre det lettere at aflæse produkters CO2-udledning

11.03.2024SCM.dk

Logistikoperationer kan optimeres med nye funktioner

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Electrical Site Supervisor

Er du parat til at gøre verden til din arbejdsplads? Med 150+ rejsedage om året bliver du en af vores vigtigste repræsentanter på kundernes sites, hvor vi leverer og installerer komplekse og højteknologiske logistikløsninger. Vil du bidrage med din faglighed og dine evner for teknisk ledelse? Så er det netop dig, vi søger til en stilling som Electrical Site Supervisor!

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Site Manager

Er du vores nye jonglør? Når vi installerer vores komplekse og højteknologiske logistikløsninger på kundernes sites overalt i verden, har vi brug for en Site Manager, der er i stand til at jonglere med adskillige opgaver og bevare overblikket. Samtidig skal det sikres, at vores stærke relationer både internt og til vores kunder bevares og udvikles. Er det dig? Så tilbyder vi en stilling som Site Manager!

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Eltronic Fueltech

Supply Chain Specialist

Kunne du tænke dig, at spille en afgørende rolle i arbejdet med at udvikle den samlede værdikæde i en virksomhed, der i den grad bidrager til den grønne omstilling? Og ønsker du at tage et ansvar for at vi på tværs af organisationen styrker samarbejdet og processerne ud mod både leverandører og kunder? Så skal du med på holdet!

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

07.04.2024

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle