Fuldautomatisk lager på havnen
Dematic har vundet kontrakten om levering af et automatiseret logistiksystem til Tescos nye havnebaserede distributionscenter i England.
Logistiksystemleverandøren Dematic Ltd. har vundet kontrakten om at levere et mekanisk og fuldautomatisk logistiksystem til Tescos nye 910.000 m² store distributionscenter i Teesport, Middlesborough. Systemet, som er planlagt til overtagelse i 2010, vil give den største britiske største detailhandelskæde et effektivt system til lagring af paller, et fuldautomatisk højlager med monorail, og transportbånd i et netværk, det hele koblet sammen af Dematics eget styresystem.
Centeret er bygget specifikt til at håndtere importvarer, hvilket dets placering på havnen og tæt ved den kommende ”Northern Gateway”-containerterminal da også ligger op til. Placeringen vil samtidig spare Tesco for at transportere varerne i løs vægt til centre længere inde i landet, hvilket ikke alene vil kunne mærkes på kædens bundlinje, men også spare miljøet for over 700 tons CO2 årligt.
-AK