Første ansøgningsrunde er i gang
Som et led i regeringens handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark, blev der oprettet en fond, der...
Som et led i regeringens handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark, blev der oprettet en fond, der kan yde økonomisk opbakning til større perspektivrige arrangementer, konferencer og initiativer, der markedsfører Danmark i udlandet.
Der er afsat 150 millioner til fonden, og nu har fondens bestyrelse holdt sit første møde og er klar til at modtage ansøgninger om fondsmidlerne. Fristen for første ansøgningsrunde er den 5. marts.
Markedsføringen af Danmark prioriteres meget højt af regeringen. Med fonden skal vi op i fulde omdrejninger, så vi kan sikre, at Danmark bliver kendt globalt. Vi har mange kvaliteter, og det skal verden for alvor have øjnene op for. Jeg håber, vi ser en lang række spændende, modige og kreative projekter, siger Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. - LWO.
www.mfonden.dk