30.01.2020 | Navnenyt

Erik Østergaard modtager fornem østrigsk fortjenstorden

Fra overrækkelsen af Østrigs fortjenstorden i guld. Tv. Østrigs ambassadør i Danmark Dr. Maria Rotheiser-Scotti. Foto: Den østrigske ambassade i København.

Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL, har netop af Republikken Østrigs forbundspræsident Alexander Van der Bellen blevet tildelt Østrigs fortjenstorden i guld (Das Goldene Ehrenzeichen für Verdienste um die Republik Österreich).

Ordensgraden modsvarer Dannebrogsordenens Ridderkors af 1. grad og er siden 1955 kun tildelt ca. 200 personer, herunder et begrænset antal udlændinge.

Overrækkelsen af ordensinsignierne til DTL-direktøren blev foretaget af Østrigs ambassadør i Danmark, Dr. Maria Rotheiser-Scotti, ved en privat ceremoni i ambassadørens residens den 29. januar. Her udtalte hun blandt andet:

”Østrig sætter stor pris på Deres værdifulde støtte og Deres vilje til at række ud, bygge bro og styrke relationerne mellem vores to lande, der kan fremme vores samarbejde. Ikke alene med hensyn til at skabe effektive transport- og logistiksystemer, men også den slags relationer mellem mennesker, der er så afgørende for et stadig større og varigt samarbejde, som kan styrke de indbyrdes forbindelser mellem Republikken Østrig og Kongeriget Danmark.”

Erik Østergaard er i forvejen indehaver af Dannebrogsordenens Ridderkors af 1. grad.

- SMF

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere