12.09.2019 | Navnenyt

Erhvervsjournalist udgiver bog om manden bag Freja

Freja Transport & Logistics er i dag en af Skandinaviens største transport- og logistikvirksomheder. De har i omegnen af 750 ansatte, der arbejder på afdelinger i både Danmark, Polen, Sverige, Finland, Norge og Kina.

Sådan var det dog ikke 1985, hvor den dengang speditionsuddannede Jørgen Hansen startede Freja sammen med kollegaen Frede Alstrup.

I den nye bog ”Jørgen Hansen – Freja baner vejen” fastslår han selv, at vellykket iværksætteri ikke er et quickfix, men mange år med hårdt slid, snilde, godt humør, en vis portion held og en virksomhedskultur, hvor medarbejderne bakker hinanden op og går i samme retning.

I bogen kan du følge Jørgen Hansen hele vejen fra som ung at være en ivrig, temperamentsfuld fodboldspiller i den lille by Gundersted til i dag at være arbejdende bestyrelsesformand, der går foran, når medarbejderskaren søger at blive stadigt bedre til at hjælpe kunderne med optimale transport- og logistikløsninger.

Bogen er skrevet af erhvervsjournalist og iværksætter Trine Wiese. E-udgaven kan købes via Saxo.com.

- JMA

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere