Dynamiske stregkoder giver bedre salgsdata og forbrugersikkerhed – og mindre madspild

Iper-koncernen manglede et samlet overblik over hvor meget, der blev solgt af vægtvariable produkter i dens 27 butikker, fx kød, grønt og kager.

Hver butik havde nemlig udviklet deres eget mærkningssystem med interne varenumre, og det gjorde det tidskrævende og upræcist, når man på hovedkontoret skulle beregne et samlet overblik.

Standardiseret mærkning gjorde forskellen

Det skulle ændres, og midlet, som Iper valgte, var GS1 DataBar Expanded Stacked, en stregkode der kan indeholde varens GTIN-varenummer, præcise vægt, batchnummer og udløbsdato.

Over 17.000 produkter blev vejet og mærket med GS1 DataBar i Iper-butikkerne.

På den tekniske side implementerede Iper nye vægte, scannere og labelprintere i butikkerne, og it-systemerne blev opdateret til at kunne opsamle informationerne fra GS1 DataBar.

”Det lyder måske omfattende, men Iper kunne konstatere, at der ikke var nogen besværligheder med at skabe og scanne de nye stregkoder samtidig med, at man scannede de almindelige EAN-13 stregkoder på de andre varer i butikkerne”, fortæller Jane Wulff, Head of Standards and Implementation i GS1 Denmark.

Når varen efterfølgende blev scannet ved en udgangskasse, blev den solgte mængde og pris registreret på en standardiseret måde. Det har gjort det meget nemt for Ipers hovedkontor at holde øje med salgstal, og det har forbedret deres genbestillingsproces.

Bedre forbrugersikkerhed og mindre madspild

Iper benytter også muligheden for at forhindre salg af datoudløbne varer ved kassen: Når stregkoden scannes, giver systemet en alarm, hvis udløbsdatoen er overskredet.

Det øger forbrugersikkerheden, og Iper vil nu desuden bruge udløbsdato-informationen til at give rabatter til kunderne på varer, hvor sidste salgsdato nærmer sig.

”Det er tanken, at man på den måde både kan øge salget og bidrage til at mindske det madspild, der desværre hver dag sker i butikker verden over”, kommenterer Jane.

Stregkoders rolle i reduktion af madspild

”Reduktion af madspild er et samlende mål for fødevarebranchen, og vi ser et stigende antal projekter og implementeringer, der involverer dynamiske stregkoder (dvs. stregkoder med bl.a. udløbsdato i) rundt om i Europa og globalt. En større udrulning er helt sikkert tættere på at ske nu, end nogensinde før”, vurderer Jane:

"I GS1 Denmark arbejder vi for tiden sammen med Dansk Erhverv og Landbrug og Fødevarer på projektet ’Reduktion af madspild i detailkæder via en dynamisk stregkode’. Det er jo et utrolig vedkommende emne, som vi er rigtig glade for, at standarder kan medvirke til løsningen af. På basis af interviews med udvalgte leverandører og grossisterne, vil vi i projektet få deres syn på fordele og ulemper ved at implementere dynamiske stregkoder, som kan være med til at reducere madspild i detailleddet. Resultaterne skal bl.a. fremlægges på Nordisk Ministerråds konference her i april".

Hjælp til implementering

”Vores kollegaer i GS1 Italy støttede Iper gennem hele implementeringen med viden om bl.a. specifikationer og standarder. Det ser vi også frem til at kunne gøre for de af vores danske medlemsvirksomheder, der vil i gang med at bruge dynamiske stregkoder som fx GS1 DataBar”, lover Jane.

Læs hele casen om Iper og se mere om dynamiske stregkoder her:

Må vi inspirere dig til at få mere ud af jeres medlemskab og den måde, I udnytter vores standarder og services? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Mere fra...

23.02.2023GS1 Denmark

Sponseret

Hvad har bilbatterier, brystimplantater, kaffekopper og flødeboller til fælles?

20.01.2023GS1 Denmark

Sponseret

Dansk Retursystem og GS1-stregkoder i unik kombination

22.09.2022GS1 Denmark

Sponseret

Stregkoder kan guide danskerne gennem mærkningsjunglen

19.09.2022GS1 Denmark

Sponseret

Ny undersøgelse: Smarte stregkoder minimerer madspild

15.09.2022GS1 Denmark

Sponseret

GS1 sætter standarden på Frode Laursens 166.000 kvm. store logistikcenter

04.05.2022GS1 Denmark

Sponseret

- Målet er at få GRØD ud i hele verden