Jobopslag

Disponent til Norden-trafik

DB Schenker

www.dbschenker.dk

  • info.dk@dbschenker.com
  • 36 86 95 00
  • Helseholmen 31-39, 2650 Hvidovre
Se profil  
Stilling: Disponent
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 13.12.2021
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 22.11.2021
Søg job  

Vil du være med til at sætte nye standarder for landevejstransporter? I DB Schenker får du muligheden for at være med til at realisere branchens nok mest ambitiøse plan for globalt samarbejde. Vil du være en del af teamet på vores filial i Hvidovre? Så skal du læse videre her.

Godt team med fokus på kunder og udvikling
Vi søger en serviceminded og positiv kollega til at deltage i håndteringen af den daglige operation i vores Norden-gruppe på vores afdeling i Hvidovre.

Som en del af et engageret team kommer du til at varetage vores importbiler fra Norden samt crosstrade mellem Skandinaviske lande. Det bliver din fornemste opgave at servicere vores kunder og samarbejdspartnere med et smil.

Du arbejder selvstændigt i tæt kontakt med kunder, leverandører og DB Schenker kollegaer i ind- og udland, og du kan se frem til en hverdag præget af løbende udvikling og med massiv fokus på kunder og effektive transportløsninger. I hovedtræk vil din dagligdag være præget af:

  • At disponere part- og full-loads fra Norden til Danmark samt crosstrade i Skandinavien
  • Kontakt til chauffører, vognmænd, kunder og øvrige samarbejdspartnere omkring de enkelte transporter
  • Opfølgning på transporter og advisering til kunder
  • Tæt samarbejde med kollegaerne omkring smidig opgaveløsning

Disponent med solidt servicegen og udprægede samarbejdsevner
Du er uddannet inden for spedition, og har erfaring med disponering af rundtursbiler. Med din uddannelse og baggrund, er du teknisk velfunderet, og kan hurtigt sætte dig ind i vores IT-systemer.

Du besidder et godt humør, har et solidt servicegen og arbejder fleksibelt og engageret. Du er nytænkende, initiativrig og har en struktureret arbejdsstil. Du har udprægede samarbejdsevner, samtidigt med, at du er selvstændig og beslutningsdygtig i pressede situationer.

Du taler og skriver flydende dansk og engelsk og kan begå dig på ”skandinavisk”.

Du kan forvente
Et indholdsrigt job i en stabil og global virksomhed i vækst, hvor du får et tæt samarbejde med et stærkt team af dygtige kollegaer.

En stilling hvor du kan udvikle dig og også vil have flere muligheder for efter- og videreuddannelse.

Gode arbejdsforhold med pension, sundhedssikring, massage- og frokostordning er en del af pakken der venter på dig.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Riad Alijagic, Head of Road Brokerage, Copenhagen på +45 3242 5151.

Tags: DB Schenker

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere