Jobopslag

Disponent til Cross Trade afdelingen

FREJA Transport & Logistics A/S

www.freja.dk

  • freja@freja.dk
  • 96 70 50 00
  • Viborgvej 52, 7800 Skive
Se profil  
Stilling: Speditør
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Midtjylland
Oprettelses­dato: 11.10.2021
Søg job  

FREJA Transport & Logistics A/S er en virksomhed i konstant udvikling baseret på kvalitet, service og engagerede medarbejdere. Mennesker er vores største aktiv - det er derfor, vi investerer i dem.

Til FREJA i Stilling søger vi en skarp og udviklingsorienteret speditør/disponent til vores Cross Trade afdeling. De primære opgaver er disponering samt udvikling af vore trafikker i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger. 

Faglige kvalifikationer
•    Du er uddannet speditør
•    Du har et stort netværk – eller er motiveret for at skabe det
•    Du er fortrolig med IT værktøjer som en vigtig del af dit daglige arbejde
•    Du begår dig flydende på engelsk, dansk og gerne tysk i skrift og tale

Personlige kvalifikationer
•    Du er en entreprenør med flair for godt købmandskab
•    Du er engageret, omgængelig og ikke mindst en teamplayer

I Cross Trade afdelingen beskæftiger vi os med transporter på kryds og tværs af Europa, hvor Danmark ikke nødvendigvis er udgangspunktet. Du får mulighed for at sætte et personligt præg på en afdeling med vokseværk sammen med to dygtige kolleger.

Din succes i stillingen afhænger i høj grad af din evne til at skabe, udvikle og fastholde relationer internt såvel som eksternt samt at kunne minimere tomkørsel og optimere driften af bilerne.

Vi tilbyder dig et alsidigt job, hvor du som disponent er inde over alle speditionsprocesserne fra start til slut. Derfor får du også et stort, selvstændigt ansvar for din egen hverdag, som byder på spændende udfordringer i et team med gode udviklingsmuligheder, og hvor nytænkning altid er velkommen. Hvis du vil bidrage til vores fremtid og videre vækst, så vil vi gerne investere i din udvikling.

Vi arbejder i et moderne og innovativt miljø med avancerede IT-systemer samt attraktive arbejdsforhold og personalegoder, herunder pensionsordning, sundhedsforsikring, fleksibel arbejdstid, 6. ferieuge, kantineordning, fitnessrum mm. Gage og øvrige vilkår forhandles individuelt.

Din fremtidige arbejdsplads bliver vores lokation på Ørstedsvej 11, Stilling, 8660 Skanderborg. Vi mangler dig allerede, men venter gerne, hvis du er den rette for os.

Har vi fanget din interesse, så send straks din ansøgning. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og stillingen lukkes, når vi har det rette match. 

Har du spørgsmål til stillingen eller det at arbejde i FREJA, er du velkommen til at kontakte Kristoffer Rasmussen på telefon 9670 5057.

Du bedes sende din ansøgning via formular på FREJAs hjemmeside. Vi glæder os til at høre fra dig!

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere