Digitale trends i Industrien 2020

Industrivirksomheder sakker bagud i implementeringen af digitale teknologier. Det viser flere undersøgelser. Ifølge Teknologisk Institut er det kun hver 6. produktionsvirksomhed, som udnytter digitale data fra fx sensorer, produktion, salg og brug af produkter. Vi har udpeget en håndfuld digitale trends, som enhver leder i industrien bør beskæftige sig med i 2020.

Digitale teknologier kan hjælpe dig med at tackle nogle af industriens største udfordringer – ikke mindst:

  • global konkurrence og prispres
  • ineffektive arbejdsgange
  • krav til produktinnovation
  • omsætte data til beslutninger
  • manglende (kvalificeret) arbejdskraft.
     

Vinderne, i det nye årti, er de produktionsvirksomheder, der arbejder med at transformere forretningen og optimerer processer i hele værdikæden.

Så tjek disse 5 digitale tendenser i industrien anno 2020, som måske kan bidrage til jeres vindende strategi.

1. IoT og AI kan give et forspring til konkurrenterne

Flere undersøgelser peger på, at industrien er et godt stykke vej fra omstillingen til Industri 4.0.

Industri 4.0 er integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion, som accelererer forandringer i måden at arbejde og producere varer på. Hovedrolleindehaverne i Industri 4.0 er Internet of Things (IoT) og Artificial Intelligence (AI).

Derfor er det et problem, at kun 1 ud af 20 danske produktions-virksomheder anvender AI, ifølge Teknologisk Institut (2018). Det betyder, at kun ganske få drager fordel af AI til at automatisere processer og ligeså få bruger kunstig intelligens til at afkode, analysere og tage selvstændige beslutninger. 

Det ser en smule bedre ud, når man kigger mod IoT. Her er det hver 6. produktionsvirksomhed, som arbejder med at kombinere og analysere digitale data fra fx sensorer, produktion, salg og brug af produkter. Men der mange mindre industrivirksomheder er slet ikke kommet i gang.

Skal I have et forspring til konkurrenterne? Så brug energien på de digitale muligheder fra kunstig intelligens og ’tingenes internet’. Udnyttelsesgraden er lav lige nu, men vil stige de næste år. Så lad det være én af dine vigtigste prioriteter i 2020.

2. Sværere at tiltrække (teknologistærke) medarbejdere

Tiltrækker dit firma medarbejderne med fremtidens kompetencer?

I industrien er det ikke længere nok at hente profilen, der mestrer drejebænken eller stansemaskinen. Fremover får du også brug for programmøren, udvikleren og dataspecialisten.

Et godt dansk eksempel er Robotklyngen på Fyn, som på rekordtid har rundet 120 virksomheder og tiltrukket 3.600 talentfulde medarbejdere med eftertragtede digitale kompetencer. Også her bliver der mangel på de bedste folk.

Så udfordringen er soleklar. Efterspørgslen overstiger udbuddet på jobmarkedets digitale atleter. Hvad gør du så?

Den gælder om at vende blikket indad og opkvalificere dine medarbejdere, så de lærer de nye digitale discipliner. Du kan ikke investere nok i efteruddannelse og kurser, hvis I vil have mere ud af jeres systemer og data. Kontakt eksperter udefra, som kan opkvalificere jeres medarbejdere og rådgive jer om den altafgørende digitale omstilling.

3. Nye krav til effektivitet og lean produktion

Kravene til højere effektivitet og lean produktion er til at tage og føle på for enhver fremstillingsvirksomhed.

Markedet kræver hurtigere levering, mindre spild og skalering af produktionsmiljøet, som i øvrigt skal køre døgnet rundt.

Hvis ikke produktionen kan skalere, må firmaet ofte takke nej til større ordrer på grund af manglende arbejdskraft.

Og når industrien ikke kan få skifteplanerne til at gå op – med mennesker – ser vi en naturlig stigning i brugen af robotter. I dag har 44 pct. af virksomheder med over 10 ansatte robotter i produktionen. Det er en stigning på 50 pct. siden 2015 ifølge en undersøgelse fra Teknologisk Institut.

Én af robotternes fordele er netop at øge fremstillingshastigheden, sænke prisen på at producere varer og skabe bedre flow i produktionen.

Flow og digitalisering hænger godt sammen, da flow jo netop handler om at optimere processer i en kontinuerlig strøm. Her kan IoT-enheder fx hjælpe med at overvåge udviklingscyklusser og administrere lagerbeholdningen af varer.

Derfor vil investeringer i IoT-enheder og robotter fortsætte.

4. Data driver flere beslutninger

Når produktionsmedarbejdere og lederteams i industrien skal arbejde både hurtigere og smartere, bliver én af de vigtigste ting at kunne udnytte data til vigtige beslutninger.

Andre gange skal maskinen selv kunne tage beslutningen via kunstig intelligens. Et godt eksempel på dette er predictive analytics, som giver værdi i hele værdikæden.

Produktionsvirksomheder kan fx minimere stigende materialeomkostninger ved at lade predictive analytics forbedre kvalitetskontrollen, så du undgår spild. Du kan også blive bedre til at forudse hvor godt dine maskiner fungerer samt estimere, hvornår det er tid til at udskifte reservedele, så maskinen er nede i kortest mulig tid.

Automatiserede rapporter hjælper med at reducere omkostninger til logistik og transport, som ofte fylder meget i budgettet. Og salgsafdelingen kan levere bedre forecasts baseret på tidligere salgstal. Avanceret analyse udpeger de vigtigste faktorer og bygger salgsmodeller baseret på disse mønstre.

Kort sagt bliver produktionsvirksomheder tvunget til at bruge data bedre i jagten på at effektivisere produktionen.

5. Konsolidering af firmaets systemer

Det er sjældent problemfrit at bruge flere systemer til økonomi, produktion samt salg, lager og indkøb. Omvendt kan det være en ret så krævende øvelse at konsolidere alle systemer.

Derfor synes flere produktionsvirksomheder, at valget står mellem 2 ’onder’:  

  • Et samlet, integreret ERP-system, som giver overblik over virksomhedens værdikæde, men som også er stort og komplekst

eller

  • Flere mindre og mere enkle systemer, som sikrer en hurtigere implementering, men som – sammenlignet med det integrerede ERP-system – ikke leverer tilsvarende muligheder for at optimere på processer, flow og beslutningsdata.

Microsoft har de seneste år ændret Dynamics 365 familien, hvor ERP, IoT, Flow, BI, AI er indarbejdet som integrerede elementer, der bidrager til en samlet pakke til optimering af virksomheders processer i Industri 4.0.

Og fremtidens Dynamics Business Central ERP-løsning er under store forandringer. Du skal fx ikke længere tvinges igennem de få store og dyre opdateringer, men får derimod en række mindre løbende forbedringer via opdateringer. Derfor kan ERP enten indgå eller endda blive det, der samler firmaets data og processer.

> Læs også: Din næste opgradering bliver den sidste

Den rette platform skal fremover kunne hjælpe med at samle sales and operations planning (S&OP), lageroptimering, planlægning og opfølgning, business intelligence og give ledelsen øjeblikkeligt svar på lønsomhed i alle værdikædens led.

Men hvad driver denne konsolidering af forretningssystemer?

Konsolideringen sker blandt andet, fordi fremstillingsvirksomheder ønsker at forkorte produktionsløb og forbedre sin time to market. Det samme gør behovet for at holde øje med, hvordan beslutninger i fabrikken påvirker den økonomiske performance.  

Derfor står det klart for et stigende antal produktionsvirksomheder – også de mindre og mellemstore – at fremtidens ERP-platform skal hjælpe med at strømline processer og forbedre konkurrenceevnen. Uden at blive en klods om benet.

03.04.2023Bredana Solutions A/S

Sponseret

Sådan bliver de stigende priser en gevinst

30.03.2023Bredana Solutions A/S

Sponseret

Hvornår kan nedetid forhindres?

27.03.2023Bredana Solutions A/S

Sponseret

Skab stabil indtjening trods svingende tider

24.03.2023Bredana Solutions A/S

Sponseret

5 områder hvor du med fordel kan forbedre din Business Central løsning

09.03.2023Bredana Solutions A/S

Sponseret

5 ting AR kan styrke i din værdikæde

03.03.2023Bredana Solutions A/S

Sponseret

Undgå de klassiske fejl med struktureret dokumenthåndtering