04.03.2019 | Navnenyt

DFDS får ny administrerende direktør

Torben Carlsen overtager posten som administrende direktør for DFDS efter Niels Smedegaard. Foto: DFDS.

DFDS’ administrerende direktør Niels Smedegaard har opsagt sin stilling, og i stedet overtager Torben Carlsen, der har været selskabets Økonomi- og finansdirektør siden 2009, posten.

Torben Carlsen har i et tæt parløb med Niels Smedegaard været medvirkende til at gøre DFDS til en større, stærkere og mere lønsom virksomhed og vil således være med til at sikre kontinuitet i udviklingen og driften af selskabet.   

”Jeg glæder mig til sammen med den øvrige ledelse og vores mange dygtige kolleger at fortsætte den gode udvikling for DFDS med udgangspunkt i de strategiske planer, vi har lagt i nært samarbejde med bestyrelsen,” siger Torben Carlsen.

Torben Carlsen er 53 år, Cand. Merc. Int. fra Århus Universitet. Han har en bred og international ledelsesmæssig baggrund med ledende stillinger i Schweiz og USA inden for primært luftfartsindustrien. Han tiltræder som administrerende direktør i forbindelse med Niels Smedegaards fratrædelse ved udgangen af april 2019.

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere