Det føles trygt at vælge Apport

Svenske Alde har valgt at tage skridtet fra pen og papir til et moderne WMS system sammen med Apport Systems

”Det føltes trygt at vælge Apport”

Svenske Alde har valgt at tage skridtet fra pen og papir til et moderne WMS sammen med Apport Systems. Fast pris, en sikker projektmodel og ikke mindst et stort engagement i processen var udslagsgivende, da beslutningen om leverandør skulle træffes.

Når man køber en autocamper med et varmeanlæg fra svenske Alde, betaler man lidt ekstra. Alde International Systems AB er et premium brand inden for sin branche, og derfor forventer kunderne kvalitet - ikke bare af produktet, men også af distributionen.

Ønsket om at kunne betjene kunderne bedre var en af de vigtigste grunde til, at Alde besluttede sig for at skrotte pen og papir og i stedet skifte til et moderne WMS.

”Vi kunne ikke forbedre os med det system, vi havde. Vi har et erfarent personale, men uden et system til at understøtte arbejdet på lageret er der for meget menneskelig faktor i spil,” fortæller Fredrik Nilsson, som er Warehousemanager hos Alde og har været projektleder på WMS-projektet.

Alde har fra starten haft fokus på, at hovedformålet med implementeringen af et WMS skulle være at forbedre kundernes oplevelse af samarbejdet.

”Vi vil gerne opfylde kundernes ønske om en smidigere proces med brug af stregkoder, en følgeseddel per kolli og en række andre ting. Vi forventer også at kunne mindske fejlpluk med 40 procent, når vi har implementeret et WMS,” fortæller Fredrik Nilsson.

Tre mulige løsnigner

Fredrik Nilsson havde erfaring med at arbejde med WMS, da han kom til Alde i 2011, og han fik overbevist ledelsen om, at det var en god investering at opgradere på lagerfronten.

”Jeg startede med at lave kravspecifikationer, som blandt meget andet handlede om kontrol over lagersaldi og transaktioner i realtid – vi har brug for, at lagersaldoen bliver tilpasset løbende under et pluk. Jeg arbejdede med tre mulige løsninger, som ville kunne leve op til vores krav. Enten skulle jeg få videreudviklet vores ERP-system, eller jeg kunne vælge et dedikeret WMS system fra en af 2 leverandører, ” forklarer Frederik Nilsson.

”Vi var vigtige for dem”

Efter en proces på et år, hvor de forskellige leverandører havde mulighed for at præsentere deres forslag, og hvor Fredrik Nilsson blandt andet var på referencebesøg med Apport hos virksomheden Brammer i Helsingborg, stod valget mellem 2 leverandører.

”Begge leverandører kunne klare kravspecifikationerne, så i forhold til det tekniske havde jeg tillid til begge systemer. At vi valgte Apport skyldtes, at det føltes som om, vi var vigtige for dem. De kæmpede hårdt under hele processen og stod altid klar til at svare på spørgsmål – både under og efter projektfasen. Det føltes trygt at vælge dem. Det er også et spørgsmål om, hvordan man tager hånd om kunden bagefter - når systemet er implementeret. Og her var Apport stærkere,” vurderer Fredrik Nilsson.

Fast pris var et plus

Alde er klar til at implementere Apport WMS i begyndelsen af 2016, og projektet er både en stor forandring og en betydelig investering for virksomheden. Derfor talte det også til Apports fordel, at de kunne give en fast pris på projektet.

”Det spillede en vigtig rolle. Da jeg skulle præsentere det for bestyrelsen, kunne jeg være sikker på, at vi ville ende med det tal, jeg sagde. Det var en af de ting, jeg var bange for, hvis vi skulle have udviklet på vores ERP. Det ville blive tilpasning på tilpasning, og vi ville ikke vide, hvor vi havnede. Det var lidt det samme med den anden WMS leverandør – de havde et grundsystem og kunne derudover løse alt, men de kunne ikke sige, hvad slutsedlen ville ende på,” siger Fredrik Nilsson, der også fremhæver Apports særlige projektmodel.

”Det passer mig rigtig godt, at de laver en afstemning mellem hver fase, hvor man sikrer sig, at alle er klar til at gå videre. For mig som projektleder er det en god tryghed, at der er styr på processen, for projektet her er en stor ting for virksomheden,” siger han.

Det handler om glade kunder

Det er meget på spil for Alde, da en velfungerende distribution har stor betydning for, hvordan kunderne oplever Alde som leverandør.

”Vi leverer jo varmeanlæg til producenter af autocampere, og hvis vi leverer forkert, har de en produktionslinje, som står stille. En autocamper sætter man jo ikke bare ud til siden og fortsætter med noget andet, indtil reservedelen kommer. Så det er afgørende, at vi leverer rigtigt og til rette tid,” siger Fredrik Nilsson.

Derfor var det heller ikke effektivitetsberegninger og tilbagebetalingstid, som Fredrik Nilsson brugte som argumenter, da han fremlagde projektet for bestyrelsen.

”Investeringen er tjent ind på et par år, men det er ikke det vigtige. Det handler om kontrol over lageret, færre fejlpluk og glade kunder – de mere bløde værdier, om man vil,” fortæller han.

Medarbejderne glæder sig

På den interne front er forventningerne også store. Ifølge Fredrik Nilsson er medarbejderne yderst positive. De ser blandt andet frem til at kunne dokumentere præcis, hvad de har sendt til kunderne og hvornår, så der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, om de har leveret det rigtige.

”Det nye WMS betyder også, at vi kan planlægge lagerpersonalets tid bedre, og det vil sågar hjælpe produktionen. Tidligere skulle medarbejderne selv gå på lagret og finde reservedele – nu bliver delene bragt hen til deres arbejdsstation, så det kommer til at løfte vores effektivitet på flere måder,” siger han.

FAKTA

Alde International Systems AB

Alde International Systems AB er en af ??verdens førende virksomheder inden for udvikling og produktion af vandbaserede centralvarmeanlæg til primært autocampere.

Virksomheden har stadig hovedsæde i Färlöv udenfor Kristianstad, hvor det hele startede, da Alde Rask i 1949 udviklede virksomhedens første produkt.

Alde tæller ca. 100 ansatte og har datterselskaber i Tyskland, England og USA.

Mere fra...

18.03.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Episode 2 Fremtiden for lagerstyring: AI og automatisering

19.02.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Episode 1 Fremtiden for lagerstyring: AI og automatisering

31.01.2024Apport Systems A/S

Sponseret

P/H Poul Hansen får Apport Systems Enterprise lagerstyring.

30.01.2024Apport Systems A/S

Sponseret

Matas' vej til effektiv lagerstyring

19.12.2023Apport Systems A/S

Sponseret

Verdensmarked spilleren FlowCon International får Apport WMS.

DRINX vælger Apport WMS

30.06.2023Apport Systems A/S

Sponseret