23.04.2019

Indspark: Der er ingen gentlemen’s agreement i logistik-branchen

Hver dag foregår der i det skjulte en kamp i forsyningskæden, der er en Western-film værdig. Manglen på fælles standarder for pallekvaliteter trækker alle ned i et nulsumsspil, hvor omkostningerne presses i vejret, usikkerheden vokser og samarbejdsrelationer kompliceres. Det er på tide, at vi opgiver illusionen om en gentlemen’s agreement i logistikbranchen, skriver Torben Lund, Landechef hos CHEP Danmark.

Det hvide byttepallesystem, hvor man bytter en fyldt palle for en tom palle, når en fragtmand afleverer en varelevering, er funderet på prisværdige værdier som tillid og gentleman-manerer.

Det fungerer godt, så længe alle overholder deres del af aftalen. Men det er også en skrøbelig konstruktion, for der skal bare være én, som misbruger aftalen, for at det hele falder på gulvet.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Jeg hører desværre dagligt om sager, hvor detailhandlere udnytter det tillidsbaserede system til egen fordel, fx ved at hamstre gode paller og tørre dårlige paller af på andre.

Det skaber en situation i logistik-og detailbranchen, som minder om det Vilde Vesten, hvor det gælder om at spille med musklerne og bruge ufine tricks, hvis man ikke vil tromles af andre.  

Behov for fælles standarder

Et af de store problemer ved byttepallesystemet er, at der ikke er nogle præcist definerede standarder for, hvornår en byttepalle er i acceptabel stand.

Det er op til den enkelte leverandør og detailhandler at vurdere, hvornår en palle kan afvises som defekt – og det åbner døren for spekulation og sorteper-spil, for hvem skal egentlig betale regningen for de nedslidte paller?  

Som jeg ser det, er der især tre problemer, som udspringer af manglen på fælles standarder for byttepaller, og som vi i CHEP er blevet kvit gennem vores pallepooling-system. 

Ineffektivitet i forsyningskæden driver omkostningerne op

For det første skaber det en ineffektiv forsyningskæde, når der skal bruges tid og energi på at vurdere og diskutere, om hver enkelt palle i en levering er i acceptabel stand eller ej.

Hertil kommer al den tid, der bliver brugt på ompakning og ekstra transporttid, når en palle bliver afvist.

Det løber op i timer og ekstra omkostninger, som i dén grad kan mærkes på bundlinjen – og i sidste ende også ofte hos forbrugerne i form af prisstigninger på dagligvarerne.

Usikkerhed fører til cowboy-metoder

For det andet skaber det stor usikkerhed, både omkring hvorvidt en leverance går igennem hos modtageren denne gang, men også omkring beskyttelsen af varepartierne og de medarbejdere, der arbejder på varelagerne.

For hvornår kan man stole på kvaliteten af en palle? Hvad hvis den pludseligt falder sammen, og skader varer eller – i værste fald – mennesker?

I forsøget på at komme usikkerheden til livs er der nogen, der tyer til cowboy-metoder, som på alle måder ligger langt fra de gentleman-manerer, der ellers er det bærende fundamentet for byttepallesystemet.

Nogle detailhandlere opfinder egne, skrappe krav til de paller, de modtager, andre hæver på forhånd slutprisen på varerne for at sikre sig, at de er dækket ind i tilfælde af et mistet vareparti eller en afvist palle.

Nogle er ligefrem begyndt at uddele ’palle-dummebøder’ på op til 2.000 kroner, hvis de modtager en palle, som ikke lever op til de krav, de selv har formuleret. Manglen på fælles standarter skaber med andre ord en junglelovs-situation, som det kræver konstant årvågenhed at navigere i.

Gør det, du er bedst til

For det tredje er de manglende standarder skyld i, at fx transportører og key account managers bliver forstyrret i at gøre dét, de er bedst til.

I en uformel rundspørge, jeg lavede blandt transportører på Facebook i juni sidste år (og som naturligvis hverken er repræsentativ eller videnskabelig), svarerede 369 af de i alt 414 respondenter, at de ’hader byttepaller som pesten”. 34 synes hverken at byttepaller var værre eller bedre end andre alternativer og kun 11 svarede, at de var glade for bytterpallerne. Hvorfor? Fordi transportørerne bl.a. er trætte af konstant at blive inddraget i uenigheder omkring pallekvaliteter og forholde sig til spørgsmål, der ligger uden for deres ekspertiseområde.

Det er slet og ret dårlig forvaltning af ressourcerne i forsyningskæden, når vi i en tid, hvor der er stor mangel på transportører, bruger transportørernes arbejdstid på opgaver, som burde og kunne håndteres bedre andetsteds. 

Løsningen er en fælles pallepool

Det er svært at begribe, at vi stadig slås med disse problemer i logistikbranchen, når løsningen er såre simpel: En fælles pallepool og et serviceværksted, der garanterer ens og acceptabel kvalitet af alle paller i omløb. Det er sådan, vi handler i CHEP.

Den standardiserede og centralt garanterede kvalitet af alle paller overflødiggør al diskussion og usikkerhed og forsimpler tilmed handlen på tværs af landegrænser, fordi serviceværkstedets standarder er udviklet i samarbejde med og godkendt af samtlige europæiske detailhandlere. For slet ikke at tale om alle de miljømæssige fordele der følger med – men det er en helt anden historie.

Er det ikke ved at være på tide, at vi afliver illusionen om en gentlemen’s agreement i logistik-branchen, og i stedet sætter vores lid til et system, der sikrer fair og ligeværdig handel – også i praksis?

Mere fra Torben

Torben Lund

Nordisk markedschef

Se profil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere