Den virtuelle virksomhed vinder fodfæste
Større fleksibilitet, bedre leveringstider, hurtig respons samt uafhængighed af fysiske barriere, vil følge i kølvandet på den øgede digitalisering af forretningsprocesser. Emnet bliver nu genstand for en PhD-afhandling.
Anna Holm, der er Master i Business Administration, og ansat ved Center for Ledelse, Organisation og Kompetence ved Handelshøjskolen i Århus, er for tiden ved at skrive en PhD om virtuel organisering, med særlig fokus på den virtuelle HR-funktion. Gennem en årrække har hun været ansat i et konsulentfirma, hvor hendes opgave bestod i opbygge en sådan virksomhedsorganisering.
En virtuel organisation kræver, at man vender op og ned på vante arbejdsmetoder, lige som det forudsætter, at virksomheden er i stand til at integrere forskellige IT-systemer, så der opstår en fælles IT-platform, siger hun. Samtidig er det nødvendigt, at medarbejderne er gode til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt, lige som de generelt skal være åbne over for at bruge kommunikation som et redskab i dagligdagen. De skal være proaktive og ikke være bange for at dele deres viden med andre, forklarer Anna Holm, som er overbevist om, at den virtuelle organisering af virksomheder er en dynamisk proces, som ikke kan stoppes.
I løbet af en årrække vil vi derfor se stadig flere typer virksomheder, som i større eller mindre grad overgår til en situation, hvor funktioner og aktiviteter ikke længere bliver afhængige af en fysisk forankret platform. Medarbejdere kan derfor i langt højere grad ansættes til at udføre midlertidige projektopgaver, lige som teams sagtens kan holde en tæt dialog med hinanden, uden at de behøver befinde sig på det samme geografiske sted.
Hurtigere respons
Fordelen er, at virksomheden opnår øget fleksibilitet, både i forhold til kunder, leverandører og de interne processer. Samtidig vil man i langt større grad kunne følge markedsudviklingen tæt - og dermed forblive konkurrencedygtig. Ydermere kan der opnås bedre og mere effektive leveringstider, lige som man får en langt hurtigere respons fra kunder og samarbejdspartnere. Den virtuelle organisation har således stor indflydelse på hele forsyningskæden, fordi den skaber overskuelighed.
Foreløbig har det primært været vidensintensive virksomheder, som har taget virtuelle funktoner i anvendelse.
Ikke mindst regnskabs- og HR-funktioner bliver i stigende grad IT-baseret, fordi man i særlig grad her er i stand til at reducere og forenkle de administrative processer. De administrative byrder bliver således markant nedbragt, lige som arbejdet herved ofte bliver mindre rutinepræget.
Faren består imidlertid i, at den virtuelle organisering forvandles til et problembarn, hvis der lægges fejlagtige eller misvisende data ind i systemet. Derfor er grundighed af vital betydning, forklarer Anna Holm.
Logistik og transport
Den virtuelle organisering har også vundet indpas i logistik- og transportvirksomheder, hvor ordreafgivelse og håndtering af opgaver i dag oftest udelukkende er internetbaseret. Den stigende brug af GPS til at positionsbestemme varer og transporter er lige som f.eks. E-business et resultat af virtuel organisering.
Finanssektoren er måske det nærmeste man i dag er kommet til en virtuel industri, siger hun.
Men det kræver tid at koordinere og designe en virtuel forretningsmodel. Det er heller ikke billigt, og man skal være forberedt på, at projektet kommer til at involvere en stor gruppe medarbejdere.
Virtuel organisering er samtidig udtryk for, at markedet stiller nye krav til virksomhederne, blandt andet om at de i højere grad skal udlicitere en række mere generelle funktioner til specialister, så de i stedet kan koncentrere sig om deres kernekompetencer, siger Anna Holm, som samtidig håber, at der med tiden vil blive udviklet nyttige værktøjer og analysemodeller, som vil gøre det lettere at forstå, hvad der påvirker den enkelte virksomheds virtualiseringsgrad samt hvad der på længere sigt bliver resultatet af indsatsen med at skabe den virtuelle virksomhedskultur.
