De interne processer er blevet mere effektive

Bedre kvalitet, mindre rutinearbejde, mulighed for at bevare vigtig viden og et markant mindsket ressourceforbrug er nogle af de gevinster, som GEA Niro A/S har opnået ved brug af produktkonfigurering.

14.03.2008

SCM.dk

Af Peter Jürgensen

Efter at GEA Niro A/S for seks år siden besluttede at indføre produktkonfigurering, er den tid, som virksomheden bruger på at udarbejde tilbud på enlæg til sine kunder, blevet reduceret fra omkring 20 timer til i dag kun to timer. Samtidig har virksomheden, som udvikler og opbygger procesanlæg til industrien, opnået en markant bedre tilbudsproces, ligesom tilbudene er blevet langt mere ensartede. Ydermere kan den enkelte sælger nu i højere grad selv klare det arbejde omkring tilbudsgivning, som tidligere involverede en række medarbejdere.
I alt otte medarbejdere er beskæftiget med konfigurering og tilknyttede arbejdsområder. Afdelingen, som er en del af GEA’s Proces Engineering Division, ledes af Group Manager for Engineering Business Solutions, Jesper Riis. Den 34-årige civilingeniør i Produktion og Ledelse, som selv har en PhD-grad i konfigurering, er ikke i tvivl om, at konfigureringsteknologien er ét blandt flere vigtige værktøjer, som kan anvendes til at opnå markante forbedringer af virksomhedens forretningsprocesser.
Grundlæggende benytter GEA Niro produktkonfigurering inden for to hovedområder. Dels skal det understøtte tilbudsprocessen, for eksempel generering af salgsstyklister, procesberegninger samt fastlæggelse af kostpriser og udarbejdelse af tilbudstekster.
Dels skal teknologien understøtte dele af ordrebehandlingsprocessen, som f.eks. udarbejdelsen af tekstdokumenter, som oplyser om, hvordan et anlæg testes samt udarbejdelsen af funktionelle specifikationer på produktet. Endelig kan konfiguratoren bruges til at generere relevante data til CAD-systemet i forbindelse med udarbejdelsen af CAD-tegninger.

Kan bevare viden
"Udover den åbenlyse gevinst, der består i at vi kan reducere ressourceforbruget, er vi i kraft af konfigureringssystemet også i stand til at bevare viden og dermed den historik, som knytter sig til et produkt. Endelig opnår vi også en bedre kvalitet af produktspecifikationerne", siger Jesper Riis.
Endnu bruger GEA Niro ikke sin produktkonfigurering til at kommunikere interaktivt med kunderne og underleverandører, men Jesper Riis afviser ikke, at noget sådant kan ske i fremtiden. ”Under alle omstændigheder overvejer vi til stadighed, hvilke perspektiver teknologien rummer”, siger han.

Dyr investering for mindre firmaer
GEA Niro har valgt at benytte Oracle E-business Suit, som indeholder et særligt konfigureringsmodul, Oracle Konfigurator.
"Det vil være en fordel, hvis flere af vores komponent-leverandører med tiden vil benytte samme system som os. Hermed vil der være mulighed for at de selv kan udarbejde konfigureringsmodeller for deres komponenter, som vi derpå kunne anvende i vores anlægskonfiguratorer. Men teknologien og udviklingsarbejdet er endnu forholdsvis dyrt, hvilket formentlig afholder mange mindre virksomheder i at investere i den. Heldigvis kan vi konstatere, at der fortsat er stadig flere mindre virksomheder, som nu benytter konfigurering", siger Jesper Riis.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

17.04.2024SCM.dk

SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

17.04.2024SCM.dk

Reservedelsleverandør styrker logistik og salg

16.04.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

15.04.2024SCM.dk

Net zero mål for CO2 er problematiske for mange virksomheder

12.04.2024SCM.dk

Industrivirksomhed vender ESG-krav til fordel

11.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - hvem, hvad, hvor og hvordan?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle