07.03.2023 | Navnenyt
Dachser får ny Operations Manager i Hvidovre

Nicolai Winter, Operations Manager European Logistics i Hvidovre
Nicolai Winter er navnet på logistikvirksomheden Dachser Denmarks nye Operations Manager i Hvidovre. Han skal blandt andet stå i spidsen for at optimere processerne i filialen og søsætte nye projekter med bæredygtige logistikløsninger.
Nicolai Winter tiltrådte stillingen som Operations Manager European Logistics den 16. januar 2023. Trods sin unge alder har han mange års erfaring inden for både ledelse og transportbranchen. Han kommer senest fra en stilling som Area Sales Manager hos PostNord i Stockholm, men han er et kendt navn i Dachser-koncernen, da hans rejse i logistikbranchen startede i 2006 i Kolding, først som afløser på terminalen, derefter som speditørelev, men efter elevtiden bragte tilfældighederne ham til Stockholm, hvor han i 2014 blev Operations Manager og senere overgik til Sales Manager for Dachser Swedens filial i den svenske hovedstad.
”Jeg er meget glad for at have Nicolai om bord,” fortæller Peter Hut, General Manager for Dachser Denmarks filial i Hvidovre. ”Nicolai har erfaring fra næsten alle dele af Dachser. Han har et indgående kendskab til vores europæiske netværk for vejtransport og har været vant til at navigere i vores systemer, men han kender også arbejdsgangene. Jeg er sikker på, at med Nicolai ved roret for vores daglige drift vil vi fortsætte væksten og etablere vores Hvidovrefilial som en pionér inden for innovative og bæredygtige logistikløsninger.”
33-årige Nicolai Winter ser frem til udfordringen. Hans nye rolle er kendetegnet af et skift fra bopæl og arbejde i Sverige til Danmark, Stockholm til København, så han understreger, at der her er tale om et helt nyt professionelt og personligt projekt.
”Jeg har savnet at være Operations Manager. Der er fart på, man er involveret i det operationelle og analyserer for at finde de mange muligheder i filialen. Selvom jeg har siddet i dette job tidligere, er det en anden og større filial med flere medarbejdere, og det er en ledelsesudfordring, som jeg ser frem til,” siger Nicolai Winter, Operations Manager for Dachser Denmarks filial i Hvidovre.
Den bedste idé vinder
Hvidovre er et geografisk knudepunkt for Dachsers nordiske netværk. Samtidig er det også her, Dachsers nordiske hovedkontor er placeret i samme bygning, og her er Nicolai Winters svenske erfaring en fordel.
”Jeg ved, hvordan organisationen i Sverige fungerer – det skal vi bruge til at udvikle os sammen og udnytte vores nordiske linjebilers fulde potentiale. Samtidig skal vi udvikle vores ladeinfrastruktur her på matriklen, så vi kan optimere vores brug af elkøretøjer og øge både omsætning og indtjening,” fortæller Nicolai Winter. Indtil videre er han i fuld gang med at lære filialen at kende.
”Jeg er den type leder, der foretrækker at forebygge problemerne i stedet for at være brandslukker. Jeg stoler 100 % på, at mine kollegaer er der af en årsag. De er eksperter, der laver det, de er bedst til, og så skal jeg nok gøre det, jeg er bedst til – nemlig at skabe et samlet sprog, så vi føler, at vi udvikler os sammen som en gruppe. Kan jeg få alle dem omkring mig til at blomstre op og komme med de gode idéer, så er min indstilling, at den bedste idé vinder over både ledelse og politik internt.”
Innovation

Langvarige relationer muliggør satsning på el
Siden februar 2023 har Dachser Denmark leveret emissionsfrit til udvalgte postnumre i København. To ellastbiler forsyner nu dagligt virksomheder i Hovedstaden med varer, men hvad er fremtiden inden for grøn transport? Ifølge logistikleverandøren må den grønne omstilling i transportbranchen ske gradvist for virkelig at være bæredygtig.
Indhold fra partner
Branchenyt
Dachsers vækst tager endnu et stort skridt fremad
Dachser genererer en milliard euro ekstra i omsætning og planlægger investeringer til en værdi af mere end 300 millioner euro. For regnskabsåret 2022 rapporterer logistikudbyderen Dachser en omsætning på 8,1 milliarder euro. Det er en stigning på 14,9 procent, hvilket betyder, at virksomheden præsterer tocifret vækst for andet år i træk.
Indhold fra partner
Branchenyt

Dachser åbner nyt logistikcenter i Pirkkala
Logistikvirksomheden Dachser Finland har besluttet at investere i Pirkkala og åbner dermed et nyt logistikcenter i lufthavnen Tampere-Pirkkala. Det nye center dækker et areal på ca. 5.000 m² og forventes at blive sat i drift i sommeren 2024.
Indhold fra partner
Lager & distribution

Dachser Denmark investerer i elektrisk terminaltraktor
I februar lancerede Dachser Denmark et projekt med emissionsfrie leveringer til centrum af København. I samme ombæring har logistikvirksomheden kastet sig ud i en række andre tiltag for at mindske sit CO2-aftryk. Blandt andet har logistikvirksomhedens filial i Hvidovre netop fået leveret en elektrisk terminaltraktor – den første af sin slags hos Dachser.
Indhold fra partner
Branchenyt
Dachser Nordics årsresultat 2022 overgår forventningerne
I kølvandet på de seneste års rekordresultater præsterer Dachser-koncernens nordiske region et flot årsresultat. Årsrapporten for 2022 viser en omsætning på 1.630 mio. DKK og et resultat før skat på 101,1 mio. DKK. Logistikvirksomheden kan generelt fremvise øget omsætning fra selskaberne i Danmark, Sverige og Norge.
Indhold fra partner
Lager & distribution

Dachser Denmark tager ny ellastbil i brug
I et tiltag for at nedbringe sin CO2-udledning lokalt i centrum af København er Dachser Denmark nu klar til at tage virksomhedens første fuldt eldrevne lastbil i brug og lancere projektet DACHSER Emission-Free Delivery til Hovedstaden.
Indhold fra partner