13.02.2020  |  Branchenyt

Containershippingindustrien har udsigt til et roligere 2020

De finansielle udsigter for containershippingindustrien ser stabile ud for 2020 på trods af voksende udfordringer i branchen, der er truet af internationale handelskriser og nye emissionskrav. Det viser en rapport fra analysebureauet Scope.

Containershippingindustrien kan se frem til at sejle i mere rolige farvande i 2020, forudser analysebureauet Scope Ratings i en ny rapport, 2020 Container Shipping Outlook.

Læs også: Maersk klar til biobrændstofstest

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Forbedrede omkostningsstrukturer og flere stordriftsfordele vil hjælpe større operatører med at håndtere lovgivningsmæssig modvind, højere kapitaludgifter og aftagende økonomiske vækst.

Til gengæld vil forskellene i kreditkvalitet for de største globale spillere på markedet, der udgør de tre internationale shippingalliancer, og resten af industrien fortsat stige. 

”Kreditudsigterne for containershippingsektoren er stabile – hvilket virkelig er imponerende i en industri, der har været udfordret af overskudskapacitet, svingende brændstofpriser og stigende fragtrater i de senere år”, siger Denis Kuhn, der er analytiker hos Scope.

”Imidlertid forsvinder de nuværende risici for en nedadgående kurve ikke”, siger han og fortsætter:

”Usikkerheden i forhold til kreditudsigterne for 2020 beror på den fortsatte styrke i global handel i kontekst af en aftagende økonomisk vækst, især i Kina, hvor det nylige udbrud af coronavirus i bedste fald vil have kortsigtede konsekvenser for import, eksport og økonomisk aktivitet”.

En anden udfordring for industrien er en ny optrapning af internationale handelstvister på trods af den nylige handelsaftale, der har sat et punktum for toldkampen mellem USA og Kina.

Der kommer dog stadig til at være en del fordele for shippingselskaberne det kommende år mener Scope:

  • Skrotpræmierne når industrien skifter til svovlbrændstoffer, er højere end forventet, hvilket burde resultere i en forbedring af problemet med overkapacitet, 
  • Spotfragtpriserne vil stige sammenlignet med gennemsnitlige satser fra 2016-2019 grundet usikkerheden omkring forsendelseskapacitet. 
  • Voksende stordriftsfordele og effektivitet vil gavne de førende i branchen, når de drager nytte af deres internationale alliancer.
  • Den afsluttede handelstvist mellem USA og Kina kan begrænse toldrelaterede forstyrrelser i globale forsyningskæder, selvom resterende spændinger mellem verdens førende handelspartnere fortsat udgør en risiko.

Dybtliggende udfordringer truer forsat industrien
Dog er nogle af de mere dybtliggende udfordringer, som sektoren står overfor, stadig tilstedeværende, mener Denis Kuhn.

Udfordringerne består blandt andet af den overskydende kapacitet, der fortsat trækker fragtpriserne ned.

Derudover er klimaomkostningerne stigende – fra 1. januar har operatører enten skulle udstyre deres skibe med scrubbere for fortsat at kunne bruge brændstof med højt svovlindhold, når de skal kunne opfylde de nye emissionskrav, eller skifte til dyrere typer brændstof med ultralavt svovlindhold.

Operatører i særligt mindre virksomheder vil få svært ved at sende de højere, mere omskiftelige brændstofomkostninger og/eller yderligere reguleringsrelaterede capex-omkostninger videre til kunderne.

Læs også: Kreditbureau: Shippingbranchens konsolideringsbølge ebber ud

”Det afgørende spørgsmål for skibsejerne – uanset, hvilken tilgang de anvender for at leve op til de nye emissionskrav – er, i hvor høj grad de kan videregive ekstraomkostningerne ved teknisk compliance til slutkunderne”, slutter Denis Kuhn.

- SMF

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere