25.06.2019 | Navnenyt

Consafe Logistics har ansat Michael Skouboe som Operation Manager

39-årige Michael Skouboe tiltrådte d. 18. marts 2019 som Operation Manager for Consafe Logistics Danmark med henblik på at styrke den daglige operation og sikre den fremtidige drift. Han har fået ansvaret for 5 konsulenter og 12 udviklere.

”Jeg er meget stolt over at skulle være med til at lede Consafe Logistics Danmark, som har en stærk Warehouse Management Solution, imponerende resultater samt en organisation af kompetente og dedikerede kolleger. Jeg glæder mig til at lede Consafe Logistics til fortsat at levere pålidelige, innovative og fleksible løsninger til vores kunder”, siger Michael Skouboe.

Michael Skouboe kommer med en baggrund som kandidat indenfor Supply Chain Management fra Copenhagen Business School, hvorefter han startede hos Pandora A/S. Igennem de 8 år hos Pandora A/S var Michael Skouboe udstationeret i henholdsvis Tyskland, Polen, Hong Kong og Bangkok, hvor han havde ansvaret for at drive globale strategiske projekter. De seneste år sad Michael Skouboe som afdelingschef for et IT-applikation team i Asien.

Mere fra Consafe Logistics

Consafe Logistics

www.consafelogistics.com

Consafe Logistics er en af Europas førende leverandører af WMS løsninger til virksomheder over hele verden. Vi designer, udvikler og implementerer løsninger til alt indenfor lager og logistik. Løsninger, der maksimerer profit for vores kunder i mere end 30 lande gennem vores egne afdelinger i Sverige, Norge, Danmark, Holland, Polen og Storbritannien.

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere