AGV’er frigør medarbejdere til mere værdiskabende arbejde

Det kræver blandt andet en skarp intern logistik, og derfor har virksomheden de sidste år trinvist automatiseret logistikdrift med avancerede førerløse trucks eller AGV-løsninger.

Envases forsyner kunder over hele verden med moderne emballageløsninger..

Envases’ fabrik i Odense omfatter 85.000 m2 med trykkeri, produktion, lager og administration fordelt på mange bygninger med transportstrækninger på op til 800 meter med hjørner, snævre passager, udendørs stræk og krydsende trafik.  
Det er derfor lidt af en udfordring at få den interne logistik til at være både sikker og effektiv, og det er præcis den udfordring, som lager- og logistikchef Claus Graff Gade er ansat til at varetage.  
”Vi vækster, og vi skal derfor levere mere med mindre. Vi skal samtidig forbedre sikkerheden – og så skal vi gøre os mere uafhængige af det manglende udbud af kvalificerede medarbejdere. Derfor ønsker vi at automatisere så meget som muligt. Men det skal ske i et tempo, hvor organisationen kan følge med og absorbere de forandringer, det medfører”, fortæller Claus Graff Gade. 
Det oplagte sted at starte var at implementere en AGV-løsning. Virksomheden tog derfor for cirka fem år siden kontakt til en række leverandører af AGV-løsninger og endte med at indlede et samarbejde med Toyota Material Handling.  


AGV i flere tempi 
Envases og Toyota Material Handling har i et tæt samarbejde løbende udviklet den interne logistik, hvor Toyota har leveret en samlet løsning, der består af: 

  • Foreløbig tre AGV’er. 
  • En reflektorbaseret rute. 
  • Rullebaner der fungerer som opmagasinering af paller.  
  • En PLC-baseret styring der er nem at justere på.  
  • En serviceaftale med hurtig tekniker-hjælp. 


Envases bestilte den fjerde AGV sommeren 2022. Det bliver en reach-truck, der kan plukke og placere paller med op til to tons varer i op til fem meters højde. 
AGV-løsningerne er såkaldte A til B løsninger, der tager sig af de ’ensidigt gentagede’ transportopgaver. Løsningerne danner en slags ’hovedvej’ og binder trykkeriet sammen med produktion og forsendelsen. Medarbejdere sørger så for med manuelle trucks at foretage de mere komplicerede flytteopgaver på ’bivejene’. 


Sikkerhed og samarbejde  
Envases takler mange udfordringer med AGV’erne og har undervejs høstet meget læring. Det vigtigste opmærksomhedspunkt er medarbejdernes sikkerhed

”Vi er meget opmærksomme på, at vores AGV’er fungerer godt i samspil med medarbejderne. Automatiseringen skal frigøre medarbejdere fra opslidende arbejdsopgaver, så de kan løse mere værdiskabende opgaver”, fortæller Claus Graff Gade og supplerer: 

”Den største udfordring med AGV’erne har ikke været teknik, men adfærd og kultur. Det indebærer en helt anden måde at tænke på. Men det er faktisk gået forbavsende godt, fordi vi har gjort meget ud af kommunikationen”, fortæller Claus Graff Gade. 


Kickstarter automatisering 
Den største gevinst er ifølge lager- og logistikchefen, at Envases har fået taget hul på en rejse mod mere automatisering. ”Vi skal automatisere meget mere i fremtiden, og det er værdifuldt for os, at vi nu har gjort os nogle erfaringer og har taget de første solide skridt på automatiseringsrejsen”, fortæller Claus Graff Gade.  
 
 
AGV’erne løser følgende behov: 

  • Høj sikkerhed for medarbejderne. 
  • Højere effektivitet i den interne transport. 
  • Højere kapacitet ved spidsbelastninger. 
  • Reducerer mængden af belastende arbejdsopgaver. 
  • Skaber mere fagligt spændende arbejdsindhold for medarbejdere.
  • Reducerer afhængighed af et svært arbejdsmarked. 

Gevinster ved AGV-løsningen 

  • Kan producere mere uden at ansætte nye lagermedarbejdere.
  • Højere arbejdsmiljømæssig sikkerhed. 
  • Mindre ensidigt gentaget og mere fagligt spændende arbejde for truckførere. 
  • Højere og mere stabil transportkapacitet der kører 24/7/365 uden at blive træt og syg.
  • Høj fleksibilitet - AGV’erne kan nemt programmeres til nye ruter.
  • Er forberedt til integration med Envases’ SAP-system.
  • AGV’erne vænner organisationen til at arbejde med automatisering. 

Fakta om AGV-løsningen 

  • Tre førerløse trucks (AGV) og en fjerde på vej. 
  • Automatisk ladning.
  • Ladetiden på AGV’erne er cirka tre timer efter fem-seks timers drift.
  • Rullebaner til opmagasinering af paller, som AGV’erne selv henter.
  • AGV’erne henter og placerer på gulv eller rullebaner.
  • Længste rute er cirka 800 meter, køretid under 15 minutter.
  • Kørehastigheden er 6 km/t, og scannere og sensorer sørger for maksimal sikkerhed. 

Mere fra...

14.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

03.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Technicon A/S og Toyota Material Handling Danmark A/S indgår samarbejde

21.03.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Toyota Material Handling Danmark leverer Danmarks første elektriske reachstacker

19.03.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Toyota Material Handling Europe følger EU's ESRS forud for sin tid i ny bæredygtighedsrapport

11.03.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Toyota Material Handling og Gideon indgår samarbejdsaftale om nye automatiserede logistikløsninger

08.12.2023Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Bæredygtig materialehåndtering i logistikterminalen