19.08.2013  |  Strategi & ledelse

Indspark: Afskaf bæredygtighed!

Indhold fra partner Hvad er dette?

Bæredygtighedsbevægelsen har fokuseret for meget på tab og problemer og har forsømt at skabe fortællinger fyldt med livsglæde, styrke og opnåelige mål, mener Jonathan Løw.

Fremtiden er ikke noget, der bare sker. Fremtiden formes af de valg, vi træffer, de værdier vi lever efter og de fortællinger, vi bliver enige om er sande.

Læs også: Bæredygtigt træ skal fremtidssikre Ikeas supply chain

Derfor har vi i mine øjne i den grad brug for en ny fortælling. Hvorfor? Fordi hele grundtanken bag sustainability (bæredygtighed) er forfejlet. Den bygger på et fremtidsscenarie, der er værre end det nuværende – og derfor en stræben efter begreber som ”zero waste” og ”ingen co2” samt en motivation der hedder: Hvordan retter vi op på det rod, vi selv har skabt?

Livsbekræftende innovation 
Kernen i den bæredygtige bevægelse er en fælles forståelse af, at vi er i en krisesituation. Det giver en strategisk tilgang i virksomhederne, som handler om at identificere problemer og udvikle passende løsninger til disse.

Dette er naturligvis bedre end det modsatte, men problemet er, at vi ved at placere vores fokus primært på problemer (ofte isoleret fra hinanden) uforvarende udvikler et loft for, hvad vi kan skabe. Vores opmærksomhed rettes på lapning og reparation, hvilket begrænser vores kapacitet for ægte, livsbekræftende og livsgivende innovation: ”A Head full of fear has nos space for Dreams”.

Jonathan Løw

  • Var projektleder på CSR-konferencen WhoCares Wins i 2012 og 2013.
  • Arbejder i dag som forfatter, social iværksætter og foredragsholder.
  • Har arbejdet som ansvarlig for den internationale markedsføring af KaosPiloterne.

Ved at fokusere på globale trusler som klimaændringer og tab af biodiversitet har bæredygtighedsbevægelsen undladt at tilslutte eller engagere sig med folk på lokalt og regionalt plan. Det har fået mange til at tro, at bæredygtighed er et problem for de andre, et andet sted.

Hvilken verden vil du gerne leve i?
Grænserne for vores sprog sætter grænserne for vores verden. Derfor er det helt afgørende at kunne inspirere og motivere hinanden – og skabe fortællinger, der er fyldt med livsglæde, styrke og opnåelige mål.

Læs også: Få firmaer belønner bæredygtige leverandører

Bæredygtighedsbevægelsen fejler i dette. Der er brug for at stille andre og mere positivt ladede spørgsmål. Det kunne være: ”Hvilken verden vil du gerne leve i?”  Der er brug for en ny tilgang til at drive virksomhed:

  • Det er okay at fejle!
    Vi lever i en kultur, hvor vi er panisk angste for at fejle. Det er uholdbart, når hele grundlaget for innovation er at fejle. 
  • Vi skal trives, ikke bare eksistere!
    Vi har brug for en positiv og inkluderende vision, hvor vi bevæger os væk fra termer som nøjsomhed, byrder og ofre frem imod en mentalitet, der giver folk mod og entusiasme i forhold til at tage nogle af de dybeste samfundsmæssige problemer på sig.
  • Vi skal på den anden side af nul!
    Hvor bæredygtighed er en stræben efter at få os tilbage til nul, så er der brug for, at vi interesserer os for, hvad der sker på den anden side af nul.

Lad os sammen tage et såvel mentalt som aktivt og handlingsorienteret spring væk fra:

  • minimering af skadevirkninger til Maksimal livs- og miljøkvalitet
  • oplyste kunder til Engagerede medborgere
  • design, der reparerer omgivelserne, til Design der skaber bedre økosystemer og fællesskaber
  • naturen som objekter, der omgiver os, til Naturen som noget vi er en del af.

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere