Jobopslag
Account Manager søges til Midt/Vestjylland
Vi søger til nyoprettet stilling en Account Manager til at varetage salget og implementeringen af virksomhedens produktsortiment i distriktet.
STILLINGEN:
Vi søger til nyoprettet stilling en Account Manager til at varetage salget og implementeringen af virksomhedens produktsortiment i distriktet.
- Jobbet og strategien tager udgangspunkt i det løsningsorienteret og værdiskabende salg til forbedring og effektivisering af Supply Change Management og som understøtter kundens behov.
- Du skal primært have fokus på nye kunder samt fastholde nuværende kunderelationer for derigennem at skabe fundamentet til en fælles succes.
- Du får et spændende og ansvarsfuldt job med store faglige - og personlige udfordringer.
- Du bliver en del af et dedikeret team med en høj faglig kompetence og får et tæt samarbejde med dine kollegaer.
VI FORVENTER AT:
- Der stilles ingen direkte eller specifikke krav til din uddannelse, men det er absolut en fordel hvis du har en finansiel og/eller teknisk forståelse.
- Du har ideelt set åbenlyse salgs- og kommunikative evner og kan komme fra brancher som ICT, Leasing, Industrielt salg, Supply Chain eller Logistik.
- Du går efter bolden med et højt energiniveau og kan sælge et løsningsorienteret koncept eller en idé som indebærer mere end produktgeneriske ydelser.
- Du er proaktiv, opsøgende og en dygtig relations skaber til at fastholde og udbygge langsigtede kunderelationer.
- Du er forhandlingsvant og har en tålmodig og vedholdende arbejdsstil med evne til at tage det lange seje træk sideløbende med, at der skabes resultater i hverdagen.
- Du er god til at kommunikere og formulere dig i skrift og tale samt en rutineret bruger af Office pakken.
- I øvrigt forventes det at du kan imødekomme de krav, der stilles i en moderne tænkende organisation.
VI TILBYDER:
- Et attraktivt job i en spændende virksomhed i rivende udvikling.
- Gode faglige og personlige udfordringer hvor du selv er med til at forme din hverdag.
- Lønnen forhandles individuelt på et attraktivt niveau med udgangspunkt i din uddannelse og erfaring.
ANSØGNING:
Executive Partner forestår ansættelsen, hvorfor du bedes fremsende din ansøgning og CV elektronisk, mærket AMVJ – 2023 til jot@executivepartner.dk. Du kan få yderligere information ved at kontakte Jens Otto Tram på mobile + 45 51 51 74 82. Ansøgningen skal være os i hænde snarest mulig. Alle henvendelser behandles fortroligt.
VIRKSOMHEDEN:
Mitsubishi Forklift Truck - Logisnext Denmark A/S er mere end blot en totalleverandør af gaffeltrucks, lagerudstyr og logistikløsninger. Der skabes værdi gennem en integreret proces, der indeholder de kendte områder inden for salg, service og leje af alt udstyr, og kombinerer dette med deres procesviden og IT-løsninger, som åbner muligheden for en fortløbende reduktion af omkostninger og øget produktivitet i forbindelse med deres kunders intralogistiske drift. Kort og godt ”Caring & Daring”. Caring & Daring er indlejret i virksomhedens DNA, og er begrebet for den fælles vision, som de alle sammen har om at yde den bedste og mest værdifulde service over for deres kunder, så de får størst muligt udbytte af samarbejdet. Mitsubishi Forklift Truck - Logisnext Denmark A/S er et samlet team på over 100 medarbejdere, heraf mere end 55 kørende teknikere, der hver dag ønsker at forbedre forholdene for deres mere end 3.500 kunder, samt udføre service på mere end 12.000 maskiner. Hovedkontoret ligger i Greve og med kontorfaciliteter i Vejle.