”Store nyheder for små ting”

Kardex Remstar sender en helt ny generation lagerautomat på markedet: Den øger plukkehastigheden markant, samtidigt med at der sættes helt ny standarder for fleksibilitet og integration. LR 35 er den første lagerautomat i Vertical Buffer Module-serien.

Kardex Remstar har store forventninger til sin ny produktfamilie på flere områder. Især automatens evne til at håndtere varer af forskellig størrelse og muligheden for at mikse kasser i forskellige størrelse, venter virksomheden sig meget af:

– Det ny design har utrolig høj performance og fleksibilitet, når der skal plukkes små dele og varer, siger Nikolaj Bjørn Eriksen, der er direktør for Kardex Remstar i Danmark: – LR35 er i stand til at mikse og håndtere lagerkasser og bakker i forskellige størrelser og højder samtidigt – det giver også øget fleksibilitet og er yderst pladsbesparende.

Øgede krav fra kunder
– Vi oplever stigende krav til hastighed og fleksibilitet fra vores kunder, siger Nikolaj Bjørn Eriksen. Det er derfor vi har designet den ny produktfamilie, vi kalder Vertical Buffer Module, helt fra bunden, så den opfylder alle krav til fremtidens lagerautomat. Den indgår samtidig perfekt i kombination med vores nuværende løsninger blandt andet Kardex Megamat RS, som mange danske e-handelsvirksomheder har købt for at øge effektivitet og skabe en lønsom vækst.

Ifølge Nikolaj Bjørn Eriksen er fleksibilitet, hastighed og integration de tre nøgleord i fremtidens lager-, produktions- og distributionsmiljøer:

  • fleksibilitet, fordi virksomhedernes processer bliver stadigt mere komplicerede, samtidigt med at sortimenterne vokser.
  • hastighed, fordi spildtid og ventetid er omkostningskrævende – og fordi antallet af små ordrer vokser næsten eksponentielt
  • integration med produktionssystemer, øvrige installationer og bygninger

Alle tre egenskaber er indarbejdet i LR35, og Nikolaj Bjørn Eriksen er især stolt af den hurtige plukke­hastighed, uanset enhedernes størrelse: – Samtidig med, at operatøren plukker en ordre, forbereder LR35 den næste og placerer den på drejebordets bageste hylde. Så snart plukningen er afsluttet, drejer bordet 180°, og næste kasse/bakke står klar. Det nedsætter ventetiden markant, siger han.

Integration og fleksibilitet er også designet ind i LR35, der er modulopbygget og kan tilpasses lokale forhold og muligheder – også eksisterende installationer eller begrænset plads.

Individuel tilpasning
Plukkestationerne kan placeres, hvor de bedst passer i flowet og kan integreres med produktions­systemer, transportbånd mv. Selve plukkestationerne findes i et antal varianter, der kan tilpasses ergonomisk til den konkrete brug. Conveyor-bælter kan ligeledes tilsluttes på den side af enheden, der passer den konkrete installation.

Fremtidens løsning
Med op til 500 ordrepositioner i timen per plukkestation tror Nikolaj Bjørn Eriksen, at LR35 vil sætte standarden for lagersystemer fremover. Han peger på, at hele Vertical Buffer Module-serien er designet fra bunden, og der derfor er taget højde for optimering af energi, vedligehold, udbygning og fleksibilitet lige fra de første skitser blev udarbejdet. Softwaren er også ny, og det betyder blandet andet avancerede løsninger, hvor det er muligt at præ-plukke varer til mellemlagring, så de leveres, nøjagtigt når der er brug for det i produktionen eller på lageret. Og skulle man have behov for forhøjet sikkerhed, kan Remstar Kardex LR 35 såmænd også håndtere det: Baseret på brugerprofiler kan der gives kontrolleret adgang til specifikke kasser – fx når der er tale om særligt værdifulde varer.

Kardex Remstar
Kardex Remstar udvikler, producerer og servicerer dynamiske lager- og lagerhåndteringssystemer. Kardex Remstar er markedsledende på sit område, og betjener kunder inden for stort set alle brancher. I Danmark er Kardex Remstar den førende leverandør med mere end 1.000 installationer og eget dansk serviceteam, hvorfra der tilbydes service 24-7 året rundt.

Mere fra...

20.04.2023Kardex Danmark

Sponseret

Kardex introduces a new way of picking at LogiMAT 2023

10.01.2023Kardex Danmark

Sponseret

Med24: en fortsat stærk vækstrejse og øget automatisering

10.10.2022Kardex Danmark

Sponseret

Efficient Order Consolidation - Automated order consolidation

06.10.2022Kardex Danmark

Sponseret

3 Strategies to Recession-Proof Your Warehouse in 2023

28.04.2022Kardex Danmark

Sponseret

SkalHuset automatiserer sit nye lager med AutoStore-løsning fra Kardex

30.03.2022Kardex Danmark

Sponseret

Kardex bliver medlem af Odense Robotics