Walmart indtager det indiske marked

Walmart opkøber 75 procent af det indiske e-handelsfirma Flipkart. Endnu mangler detailgiganten at bekræfte aftalen, som konkurrenten Amazon ligeledes prøvede at få fingrene i.

Walmart forventer snarest muligt at annoncere aftalen med Flipkart, der indebærer et salg af 75 % af Flipkats virksomhed. Det er for Walmart en indgang til det indiske marked og 100 millioner brugere. Arkivfoto..

09.05.2018

SCM.dk

Walmart har indtil videre afvist at kommentere på aftalen med Flipkart, men detailvirksomheden har i lang tid eftersøgt en mulighed for at få hul igennem til det indiske marked.

Og af gode grunde. Onlinehandlen i Indien forventes ifølge BBC at accelerere i et højt tempo over de kommende år. Det estimeres, at markedet for e-handel vil vokse med næsten en tredjedel alene i år.

”Kina og Indien har helt bestemt muligheden for at være meget store vækstmarkeder for os, især når du tænker på, at mere end en tredjedel af verdens befolkning bor i de to lande. De kan fortsat være store muligheder for os i fremtiden”, sagde Walmart’s chef for investor relations, Brett Biggs, på en konference i marts, ifølge BBC.

Amazon bliver slået på målstregen
Ifølge flere kilder skulle e-handelsvirksomheden Amazon have forsøgt at forhindre aftalen mellem Walmart og Flipkart.

Amazon har således også set Flipkart som en gylden adgangsbillet til det indiske marked og millioner af brugere. Men på trods af et mod bud har man måtte erkende nederlaget til konkurrenten Walmart, der længe har pumpet ressourcer ind i kampen for at overgå andre e-handel udbydere, ikke mindst Amazon.

Flipkart blev stiftet i 2007 og har i dag over 100 millioner registrerede brugere, og ifølge virksomheden selv håndterer man over otte millioner forsendelser hver måned.

Det har førhen lokket store investorer som Microsoft og Softbank til. Hvis salgsrygterne holder stik, værdiansætter Walmarts tilbud firmaet til 20 mia. dollars (omkring 125 mia. kr.). Det er næsten det dobbelt af de $11,4 mia. en investeringsrunde sidste år anslog, at firmaet var værd.

Læs også: Walmart satser stort på levering af online-handel

Og ifølge Satish Meena, der er seniorprognoseanalytiker hos analysefirmaet Forrester, er det et smart træk af Flipkart at vælge Walmart fremfor Amazon.

"For Flipkart er denne aftale mere end bare penge (..) Amazon haler ind i andre kategorier end mode, så Flipkart har brug for Walmart at forblive konkurrencedygtig på lang sigt", siger hun til BBC.

- EST
 

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

Kunstig intelligens kan bane vej for mere resiliente og regenerative værdikæder

18.04.2024SCM.dk

Fremtidens plastproduktion skal udvikles af CO2

17.04.2024SCM.dk

Reservedelsleverandør styrker logistik og salg

16.04.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

15.04.2024SCM.dk

Net zero mål for CO2 er problematiske for mange virksomheder

12.04.2024SCM.dk

Industrivirksomhed vender ESG-krav til fordel

11.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - hvem, hvad, hvor og hvordan?

11.04.2024SCM.dk

Ny retspraksis i Europa: Klimabeskyttelse som menneskeret

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle