Vil du vide mere om vejen til digitale transportdokumenter?

På Transportjuridisk Mødedag i Danske Speditører torsdag den 31. maj 2018 får du et unikt indblik i udfordringerne med digitale transportdokumenter. Hør om tre virksomheders erfaringer med digitalisering af dokumentationen i forbindelse godstransport.

VIL DU VIDE MERE OM VEJEN TIL DIGITALE TRANSPORTDOKUMENTER?

På Transportjuridisk Mødedag i Danske Speditører torsdag den 31. maj 2018 i Vejle får du et unikt indblik i udfordringerne med digitale transportdokumenter. Hør om tre virksomheders erfaringer med digitalisering af dokumentationen i forbindelse med vej-, sø- og flygodstransport. 

Det er det ene af dagens to temaer. Det andet tema er formidling af forsikringer.

Når det handler om digitalisering af transportdokumenter, er det nemlig nu, at indsatsen skal op i gear. Og det er det, du får god inspiration til på Transportjuridisk Mødedag.

Advokatfuldmægtig i Danske Speditører, Søren Nicolay Edsen Johansen, fortæller, at det er vigtigt at have fokus på, om den juridiske infrastruktur er på bølgelængde med den digitale.

- Transportkonventioner er udviklet i en tid, hvor det var hævet over enhver tvivl, at dokumentationen for transport- og logistikkæderne skulle være papirbaseret. Siden er der foregået en teknologisk udvikling, der betyder, at det i dag er muligt at arbejde papirløst flere steder i transportsektoren, fortæller Søren Nicolay Edsen Johansen.

Som eksempel på, at de juridiske rammer i konventionerne ikke svarer til nutidens teknologiske stadie nævner han, at et stort antal stater inden for søtransporten over en længere årrække har forsøgt at modernisere Haag-konventionen fra 1924, Haag-Visby-reglerne 1968 og Hamburg-reglerne fra 1978.

- Det er endnu ikke blevet til meget, fordi et færdigt udkast fortsat ligger og samler støv i Søfartsstyrelsen på grund af manglende international tilslutning. På Transportjuridisk Mødedag undersøger vi derfor, hvordan gældende transportkonventioner tager i mod branchens visioner om papirløse transportdokumenter, og vi ser på, om den digitale udvikling har samme tempo inden vej-, sø- og lufttransport, fortæller Søren Nicolay Edsen Johansen, der træffes på sej@dasp.dk

På Transportjuridisk Mødedag kan deltagerne også møde Lektor Anders Mølmann, Københavns Universitet der ser på, om transportretten er klar til digitale fragtbreve og konnossementer.

Det andet tema for transportjuridisk mødedag er formidling af forsikringer. Under dette tema får du gode, håndgribelige råd om, hvordan du kan blive bedre til at formidle forsikringer efter de regler, der træder i kraft 1. oktober 2018.

For yderligere information om konferencen og tilmelding – tryk her

Mere fra...

28.09.2020Danske Speditører

Sponseret

Transport-udspil er dyrere – ikke grønnere

15.05.2020Danske Speditører

Sponseret

Danske Speditører opfordrer til nyt syn på 25 timers-reglen

19.03.2020Danske Speditører

Sponseret

Anbefalinger om at undgå smitte ved modtagelse og afsendelse af gods

27.12.2019Danske Speditører

Sponseret

Nytårshilsen: Det lange, seje træk fortsætter

12.12.2019Danske Speditører

Sponseret

Speditørerne: Godt at EU-Vejpakken er kommet i hus

09.12.2019Danske Speditører

Sponseret

Virksomheder bliver inddraget i systemudvikling og test