UPS skruer op for servicen med nyt dronefirma

Den amerikanske distributionsgigant UPS har annonceret en større udbygning af sine services i form af bl.a. 12.000 nye afhentningssteder, levering og afhentning syv dage om ugen, og ikke mindst oprettelsen af et nyt droneselskab med fokus på hjemmemarkedet.

UPS flyver i dag med droner på et hospital i North Carolina. Med sit nye droneselskab og en certificering fra FAA på plads, regner virksomheden med at kunne udvide den service betragteligt. Foto: UPS.

06.08.2019

SCM.dk

’Den mest omfattende udrulning af nye kundeservices og kapabiliteter i virksomhedens nyere historie’. Sådan præsenterer den amerikanske distributions- og logistikgigant UPS selv den stribe nye tiltag, selskabet præsenterede i forrige uge, og som skal understøtte fortsat indtjening og vækst.

Læs også: UPS kommer positivt ud af 2. kvartal

Ifølge UPS er de nye løsninger designet til det, virksomheden fremhæver som ’strategiske markeder’, der blev udpeget på sidste års Transformation Conference: smv’er, e-handel og lande med høj vækst globalt, samt sundheds- og behandlingssektoren.

For at styrke selve kerneforretningen investerer UPS stort i at forbedre materiel, shippingformer og teknologiske ressourcer for at nedbringe transittiden for sine forsendelser, ligesom man udvider tidsrammen for indlevering af pakker til udbringning dagen efter.

Fra d. 1. januar 2020 bliver det desuden muligt for UPS’ kunder, herunder de private, at få afhentet og leveret pakker syv dage om ugen, med en udvidelse af den eksisterende lørdagsservice til hele weekenden i langt flere byer. Flere medier peger på, at det kan ses som en reaktion på FedEx’ udmelding af en tilsvarende service tidligere i år.

Det er ikke mindst i luften at UPS vil vokse. Selskabet føjer således 10 mio. pund (ca. 4.500 ton) til sin eksisterende luftfragtkapacitet, og forventer i år at modtage 11 nye fragtfly ud af de 44, man har bestilt. Indtil videre har man fået de 18, og de sidste ankommer i løbet af 2022.

Når det kommer til afhentning og aflevering af pakker til og fra pakkebokse, så vil UPS gøre sit netværk betydelig mere finmasket i den kommende tid, hvor 12.000 nye lokationer vil blive føjet til systemet. På verdensplan nærmer UPS sig 80.000 steder, hvor kunder kan hente eller aflevere pakker.

Endelig vil UPS også løfte sit droneleveringsprogram betydeligt. Derfor etablerer virksomheden et nyt datterselskab, UPS Flight Forward, Inc., for at kunne opskalere driften på området gennem en såkaldt Part 135-certificering, som man har ansøgt de amerikanske luftfartsmyndigheder FAA om.

Med certificeringen på plads kan UPS flyve med droner uden for operatørens synsfelt, om natten, og med et ubegrænset antal droner og operatører samtidig, ligesom det vil give selskabet mulighed for at udvide den service, man i dag leverer på hospitalet i Raleigh i North Carolina til andre lokationer.

Læs også: DHL starter dronelevering i Kina

”Det er en spændende og tempofyldt til for UPS, når vi drager fordel af den exceptionelle styrke i vores teknologi og innovation for at introducere markedet for nye, industriledende kompetencer. Vi har endnu flere spændende løsninger på vej. UPS vil fortsat være en uundværlig partner ved at skabe værdi for vores kunder, ansatte og aktionærer gennem hastighed, teknologi og stabil drift”, siger CEO for UPS, David Abney.

-AK

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

17.04.2024SCM.dk

SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

17.04.2024SCM.dk

Reservedelsleverandør styrker logistik og salg

16.04.2024DACHSER Intelligent Logistics

Sponseret

Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

15.04.2024SCM.dk

Net zero mål for CO2 er problematiske for mange virksomheder

12.04.2024SCM.dk

Industrivirksomhed vender ESG-krav til fordel

11.04.2024Bureau Veritas

Sponseret

CSRD - hvem, hvad, hvor og hvordan?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle