Annonce

Opret nyhed

I år har Gartners optaget hele tre nye virksomheder på årets udgave af Supply Chain Top 15 for Europe. Arkivfoto.

Unilever kåret til Europas bedste virksomhed inden for SCM

I sidste uge kunne Unilever igen indtage førstepladsen på researchvirksomheden Gartners årlige liste over Europas bedste forsyningskæder.

SCM STRATEGI

I sidste uge kunne research- og konsulentvirksomheden Gartner ved en konference i London annoncere de 15 førende supply chains i Europa.

Her blev levnedsmiddelgiganten Unilever, efterfulgt af Inditex (2) og H&M (3), endnu engang valgt til Europas bedste.

Læs også: Unilever ny SCM-verdensmester

Selvom flere virksomheder går igen på listen, er der imidlertid også blevet plads til tre nye. Således erstatter Adidas (13), Roche (14) og Siemens (15) de tre virksomheder British American Tobacco, Ahold Delhaize og Bayer, der ikke længere er at finde på listen:

"De europæiske supply chains har budt på stærke præstationer i løbet af 2017. Ti europæiske virksomheder blev optaget på vores globale top 25 - det er én mere end i 2016 og fem mere end i 2015 ”, siger Stan Aranow, research vice president hos Gartner, og fortsætter:

"Virksomhederne i den europæiske top 15 har vist en stærk vækst på 6,8 procent, hvilket er mere end det dobbelte af den gennemsnitlige vækst i den globale top 25. Desuden scorer de europæiske virksomheder over gennemsnittet, når det kommer til socialt ansvar."

Bedømt ud fra samme kriterier som top 25
De 15 europæiske virksomheder er blevet bedømt ud fra samme kriterier som i Gartners årlige Supply Chain Top 25.

Her peger Gartner på tre tendenser, som virksomhederne på listen excellerer i og udnytter til at adskille dem yderligere fra deres konkurrenter: Digitalisering af forsyningskæden, adaptive organisationer og evner samt udviklingen af sunde økosystemer.

Vil du blive klogere på Gartners kriterier, og hvilke virksomheder der ellers optræder på listen, kan du læse mere her.

- EL

Bring en kommentar

God kommentarskik. Hold en god tone i kommentarerne, undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter. Læg kun link på din kommentar, såfremt det er relevant for debatten. Vær opmærksom på, at debatten modereres af portalens redaktion.

Annonce

Relaterede virksomheder

Relaterede artikler

Annonce

Annonce

Annonce