Unge fravælger en karriere i søfarten

Antallet af ansøgninger til de maritime uddannelser har i år taget et dyk nedad. Det bekymrer formand for skibsofficerernes fagforening, der opfordrer politikerne til at tage affære.

Skal Danmark være verdensførende inden for autonom skibsteknologi, er man nødt til at vedligeholde de operative maritime kompetencer, lyder det fra Bjarne Cæsar Jensen, der er formand for skibsofficerernes fagforening. Arkivfoto..

08.08.2017

SCM.dk

Står det til Søfartens Ledere, bør erhvervsministeriet sætte sig i spidsen for en tilbundsgående undersøgelse af, om danske unge ønsker sig en karriere i det Blå Danmark, og på hvilke præmisser de i givet fald vil være parate til at basere deres fremtid på en maritim uddannelse.

Forslaget kommer på baggrund af det seneste antal tilmeldinger til de maritime uddannelser – tal, der skuffer Bjarne Cæsar Jensen, der er formand for skibsofficerernes fagforening:

”Erhvervet er nødsaget til at spørge de unge og virkelig interessere sig oprigtigt for, hvad der er galt. Hvorfor drager det maritime ikke på samme måde længere? Erhvervet bliver nødt til ydmygt at lytte, ændre sig og tilpasse sig ungdommen i dag”, skriver han i en kronik hos shippingwatch.dk.

Læs også: Det kom der ud af internationalt møde om skibsfartens miljøpåvirkning

Stort fald i optag siden 2016
Ifølge Bjarne Cæsar Jensen er antallet af tilmeldinger til de maritime bacheloruddannelser faldet med 12 procent i forhold til sidste år.

Ligeledes er optaget på skibsføreruddannelsen på Marstal Navigationsskole faldet med 25 procent i samme periode.

Selvom de nye tal er alarmerende, mener Bjarne Cæsar Jensen, at det er vigtigt at understrege, at det desværre blot er fortsættelsen af en udvikling, hvor man er ved at tabe en hel generation af danske søfarende på gulvet.

Politikerne har et ansvar
Derfor mener han, at erhvervsministeren bør tage affære, hvis Danmark fortsat skal være en stor søfartsnation:

”Der er bred opbakning til, at Danmark fortsat skal være en stor søfartsnation, og det er regeringens strategi, at vi i Danmark om en årrække skal være verdensførende inden for autonom skibsteknologi”, skriver han og fortsætter:

”Skal Danmark lykkes med det, er vi nødt til at vedligeholde vores operative maritime kompetencer”.

Læs også: Amazon vil ansætte 50.000 logistikarbejdere

Bjarne Cæsar Jensen understreger samtidig, at det, i samarbejde med de rette folk i erhvervet, er politikernes ansvar at finde frem til en model, der kan sikre, at de unge i fremtiden ikke fravælger søfarten, men i stedet vælger den til:

”Hvis vi ikke er parate til det, fortjener vi slet ikke deres ansøgninger”.

- EL

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

Kunstig intelligens kan bane vej for mere resiliente og regenerative værdikæder

18.04.2024SCM.dk

Fremtidens plastproduktion skal udvikles af CO2

05.04.2024Swisslog

Sponseret

Inbjudan Webinar: Strategisk lagerautomation - 25 april

05.04.2024Zetes

Sponseret

Prévoté transforms inventory management with the ZetesMedea Full Pallet Inventory solution

05.04.2024SCM.dk

Materialehåndtering og robotautomatisering løftes til nyt niveau

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Er dit lager klar til en omnichannel strategi?

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Lagerteknologi: Top 5 systemer til at øge effektiviteten

03.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

Technicon A/S og Toyota Material Handling Danmark A/S indgår samarbejde

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle