Tre af de største detail-fordele ved Internet of Things

For detailhandlen er Internet of Things hurtigt gået fra futuristisk sci-fi-koncept til virkelighed. Det er gået så stærkt, at mange detailhandlere ikke har haft tid til at sætte sig ind i, hvad IoT kan betyde for deres virksomhed nu og i fremtiden.

Kogt ind til benet, er IoT et simpelt koncept: Det handler om internet-sammenkobling af mobilenheder, computere, sensorer, netværk, kunstig intelligens-systemer og dataanalyseprogrammer. Det giver muligheder for automatisering af arbejdsgange og –processer, og at enheder og applikationer automatisk kan dele og bruge data. For detailhandlere mynder det ud i to værdifulde elementer: Bedre beslutningsgrundlag og højere driftseffektivitet.

Her er tre eksempler på, hvad IoT kan gøre for detailhandlere:

1) Rusk op i kundeoplevelsen
I dag forventer kunder en uafbrudt, flydende service- og købsoplevelse, hvad enten de handler online, besøger en fysisk butik eller snakker med dit kundecenter.

IoT-enheder kan hjælpe dig med at opfylde de nye kundeønsker. I butikkerne kan du eksempelvis bruge dynamisk digital skiltning og genkendelse af mobile smartphones, der kan personliggøre meddelelser og kampagner til specifikke kunder. Beskederne kan eksempelvis opmuntre til køb ved at minde kunderne om deres medlemsfordele, status for bonusordninger eller endda anbefale produkter baseret på kundens tidligere køb.

Overvågningssystemer kan samtidig kobles sammen med IoT-aktiverede billedgenkendelsesprogrammer, der eksempelvis kan vurdere køn og alder hos kunder i butikker og hurtigt generere data om, hvem der køber en specifik vare og dermed hjælpe med at optimere marketing og reklamer.

Løsninger som disse kan aktiveres og automatiseres via IoT-tilslutningen af placeringsbaserede tjenester og enheder via WiFi. Det er samtidig et godt sted at starte med at undersøge, hvad dine kunders reaktion er på de nye muligheder, som IoT giver.

2) Optimér din forsyningskæde
IoT-teknologier skaber ikke kun en wow-faktor, som hjælper med at give kunderne den bedste oplevelse på butiksgulvet.

I baglokalet og på lageret kan IoT reducere omkostningerne og optimere driften. Det måske bedste eksempel er forsyningskæden, hvor konstant opdaterede data om inventar, leveringer, køb og salg er afgørende for både at spare og tjene penge. Via RFID-chips kommer individuelle produkter med i IoT og kan modtage og dele data med hele dit it-netværk.

Det gør, at sensorer på hylde-niveau rundt om i butikkerne selv kan ’kalde’ på genopfyldning. De kan endda automatisk bede om nye varebestillinger, hvis RFID-sensorer på lageret viser, at butikken er ved at løbe tør. RFID-IoT-kombinationen kan også fortælle butikschefen præcist, hvornår de nye varer vil ankomme, hvilket igen øger effektiviteten.

Det er blot nogle af de mange fordele som Bill Hardgrave, RFID-ekspert og dekan ved Auburn Universitys Harbert College of Business, har fundet. Hans beregninger viser, at integration af RFID-chips på produktplan i detailhandlen kan halvere lagerbehovet, give mellem to og syv procent mersalg og øge inventaroversigten til 99 procent.

3) Skab stor reduktion i tab
IoT udvider dataudvekslingen via små mikrochips og sensorer på tværs af virksomheden og forsyningskæden. En mulig revolution af transport og opbevaring af varer i varehuse, i transit og i butikker er derfor lige på trapperne.

Internetforbundne temperatursensorer kan advare alle led i forsyningskæden fra lastbilchaufføren til butikscheferne om, at en sending salat er i fare for at fryse, frosne fødevarer risikerer at tø eller frisk kød risikerer at blive dårligt. Hvis letfordærvelige eller på anden måde skrøbelige varer bliver beskadiget kan tiden og muligvis også årsagen til skaden registreres og rapporteres automatisk. Det giver detailhandlere mulighed for både at holde deres 3PL (tredjeparts logistikudbydere og -leverandører) ansvarlige i overensstemmelse med indgåede serviceniveauaftaler og generere viden, der kan være med til at forhindre, at samme situation opstår igen.

Langt mere i vente
Som nævnt i begyndelsen af artiklen er IoT gået fra idé til virkelighed på meget kort tid. Det giver udfordringer og muligheder for detailhandlerne. For mange handler det stadig om at udforske, hvilke af deres enheder og applikationer der er ’klar’ til IoT samt hvor det kan give værdi for forretningen.

Hos Datacon følger vi udviklingen inden for IoT og detailhandlen tæt. Vi har opbygget et solidt kendskab til de muligheder og udfordringer, IoT kan give detailhandlere. Kontakt os for en uforpligtigende snak om, hvordan din virksomhed får det bedste ud af de mange nye muligheder, IoT giver.

Mere fra...

10.05.2021Datacon A/S

Sponseret

Gruppering af afsendelsesdage i Dynamics 365 for Finance and Operations

22.09.2020Datacon A/S

Sponseret

Bundles i Dynamics 365 for Finance and Operations

02.12.2019Datacon A/S

Sponseret

Fordele og ulemper ved ERP-systemer

04.11.2019Datacon A/S

Sponseret

Derfor skal din næste ERP-løsning være en cloud-løsning - eller hvad?

15.10.2019Datacon A/S

Sponseret

Implementering af ERP - step by step guide

21.08.2019Datacon A/S

Sponseret

Datacon skal hjælpe HAY med implementering af Microsoft Dynamics 365