Til fodbold-VM i en hulens fart

DB Schenker transporterer en stor mængde teknologi- og hold-udstyr til Brasilien, hvor VM i fodbold indledes i dag.

DB Schenker står for transporten af udstyr til knap halvdelen af de 32 landhold, der deltager i fodbold-VM i Brasilien. Foto: FIFA. .

12.06.2014

SCM.dk

Intet mindre end 270 søfragtcontainere og 270 tons luftfragt fra hele verden til VM-spillestederne er, hvad logistikvirksomheden DB Schenker transporterer til Brasilien, hvor fodbold-VM sparkes i gang i dag.

Læs også: DB Schenker rydder vejen til Rusland

Næsten halvdelen af fodboldlandsholdene benytter DB Schenker til transport af udstyr til deres lejre – og der er tale om meget mere end bare sko og trøjer til spillerne. DB Schenker transporterer også massageborde samt trænings- og fitnessudstyr.

DB Schenker er ligeledes ansvarlig for, at værdifuldt og skrøbeligt udstyr som kameraer, sendevogne, kostbare monitorer og teknisk specialudstyr til tv- og radiostationer ankommer til Brasilien i rette tid til den store begivenhed. Det internationale mediecenter i Rio de Janeiro vil være den centrale "spilleplads" for medierne.

”Set med danske øjne var den største udfordring, at alt tv-udstyr først var klar til forsendelse efter Eurovision Song Contest, det vil sige ultimo maj, hvilket kun gav et kort transportvindue”, fortæller Peter Steenberg, department manager air import og ansvarlig for DB Schenkers sportsevents i Danmark.

”Brasiliens strenge importkrav gav et yderligere tidspres, men takket være et godt samarbejde med DB Schenker i Brasilien fik vi forhåndsgodkendelserne i hus, og det lykkedes at få de cirka 20 paller med dansk tv-udstyr frem i tide”, tilføjer Peter Steenberg.

Ti tons shopping
Peter Steenbergs danske team står ligeledes for returlogistikken – som ofte stiller store udfordringer. For eksempel rejste det brasilianske landshold til VM i Tyskland i 2006 med ti tons udstyr, mens de fløj retur med 20 tons efter spillernes, og måske især konernes, shoppingture.

DB Schenker skal desuden transportere strøm- og køleanlæg samt en stor del af cateringen til begivenheden og dermed sikre, at funktionærer, berømtheder og æresgæster har alt, hvad de behøver til kampene.

Læs også: Damco var med til fodbold-EM

Søfragtcontainerne har påbegyndt deres rejse, længe inden åbningsfløjtet lyder til den første kamp. Størstedelen af det skrøbelige sendeudstyr vil imidlertid blive transporteret som luftfragt, kort tid før verdensmesterskaberne indledes.

- JKK 

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

10.04.2024Tasklet Factory

Sponseret

Få styr på dit lager: Lagerchefens (gen)vej til succes

08.04.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Ny plukketruck er længe ventet

05.04.2024Swisslog

Sponseret

Inbjudan Webinar: Strategisk lagerautomation - 25 april

05.04.2024Zetes

Sponseret

Prévoté transforms inventory management with the ZetesMedea Full Pallet Inventory solution

05.04.2024SCM.dk

Materialehåndtering og robotautomatisering løftes til nyt niveau

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Er dit lager klar til en omnichannel strategi?

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle