Teradyne køber fynsk robotvirksomhed for 1,7 milliarder kroner

Mobile Industrial Robots sikrer sin globale position i fremtiden. Det sker efter den amerikanske gigant Teradyne køber virksomheden for 1,7 milliarder kroner.

Det er ikke første gang, at Teradyne viser interesse for danske robotvirksomheder. I 2015 købte virksomheden danske Universal Robots og med købet af MiR sætter Teradyne sig på et marked, der er sået gode fremtidsudsigter. PR-foto..

26.04.2018

SCM.dk

”Det er en stor dag for os: MiR og Teradyne er et perfekt match. Teradyne repræsenterer ingeniørkunst i verdensklasse, har en helstøbt global supportorganisation og en veldokumenteret evne til at skabe vækst”, siger CEO i Mobile Industrial Robots, Thomas Visti.

Med det nye samarbejde fremtidssikrer MiR sin position på et marked, hvor der er hård konkurrence, og udviklingstempoet er i top.

”Der investeres generelt meget store beløb i produktudvikling inden for vores segment i disse år. Sammen kan vi fremtidssikre og videreudvikle MiR, så vi kan bibeholde vores unikke position på markedet”, fortæller Thomas Visti, der samtidig fastslår, at hovedkontoret bliver i Odense.

Det er kun tre år siden, at MiR solgte sin første mobile robot. Og siden da er tingene gået stærkt. I 2017 solgte MiR robotter for 77,5 millioner kroner til industrien. Det er en tredobling sammenlignet med året før. I det igangværende år regner virksomheden med at femdoble omsætningen og ansætte 55 nye medarbejdere.

Teradyne får adgang til guldmine
I dag kører tusinder af MiR-robotter rundt i multinationale virksomheder som Honeywell, Kamstrup, Airbus og Hitachi. Her erstatter de medarbejdere ved at automatisere intern transport. Alligevel mangler store dele af den interne transport og logistik i industrien at blive automatiseret. Og her venter et stort potentiale og en eksplosiv vækst, som Teradyne nu har købt sig adgang til.

”MiR er klart den førende producent på sit felt både teknologisk og salgsmæssigt på markedet for selvkørende mobile robotter, og vi er derfor glade for at kunne gøre virksomheden til en del af Teradyne," siger Mark Jagiela, der er CEO i børsnoterede Teradyne.

Og det er ikke første gang, at Teradyne investerer i et dansk produkt. Virksomheden har i forvejen et ejerskab i danske Universal Robots, som de i 2015 købte for over 1,9 milliarder kroner.

"Opkøbet af MiR er helt i tråd med vores strategi om at gøre den nye generation af brugervenlig robotteknologi til en integreret del af produktionen i mange forskellige industrier. MiR’s selvkørende mobile robotter skaber en masse nye automationsmuligheder, fordi de ligesom Universal Robots’ samarbejdende robotter er nemme at programmere, sikre og har en kort tilbagebetalingstid”, forklarer Mark Jagiela.

Fremtiden med robotter bliver i Danmark
En stor del af kapitalen til at finansiere MiR’s opstart og vækst kommer faktisk oprindeligt fra selvsamme Teradyne. Flere af de hidtidige ejere af MiR var nemlig også medejere af Universal Robots, indtil virksomheden blev opkøbt af Teradyne. Det fortæller Esben Østergaard, en af stifterne af Universal Robots, som har stillet risikovillig kapital til rådighed for MiR:

Læs også: Danmark i top 10 med lande over flest robotter

”Teradynes opkøb af MiR bekræfter, at MiR har skabt en imponerende vækst og en høj værdi på ganske få år. Samtidig har vi allerede med Universal Robots set, at arbejdspladserne bliver her i landet, og at pengene fra opkøb bliver brugt til reinvestering i nye, potentielle succeser i den blomstrende danske robotklynge", siger Esben Østergaard og fortsætter: 

"Det skaber blot grobund for nye lovende iværksættere, der udvikler førsteklasses robotteknologi og masser af nye danske job og øget eksport. Og jeg forventer, at vi kommer til at se endnu flere danske robotsucceser som MiR”.

-EL

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

14.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

10.04.2024SCM.dk

Et væld af nye emballageformer står på spring i Danmark

09.04.2024Industriens Fond

Sponseret

Kan vi klare os uden Kina?

05.04.2024Global AGV

Sponseret

5 fordele ved at skalere din produktion med AGV

03.04.2024WITRON Group

Sponseret

20 years of successful partnership

02.04.2024SCM.dk

Cybersikkerhed giver nye karriereveje for unge

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle