07.05.2018  |  IT

Strandmøllen styrer leverancer af gas med Mobile WMS fra Tasklet Factory

Indhold fra partner Hvad er dette?

"Vi kunne se, at kommunikationen mellem ERP systemet og de mobile enheder var en stor styrke i løsningen, hvilket udgjorde et godt fundament for de tilpasninger, der var nødvendige" udtaler Morten Olsen, IT chef hos Strandmøllen.

Fuld viden omkring leverancer på produktniveau

Strandmøllen leverer nogle af Europas reneste gasser til krævende kunder indenfor industri, håndværk og sundhedsområdet. Produkterne leveres i gasflasker, og Strandmøllen varetager selv levering og indsamling til 40 depoter, men også direkte til kunder. Produktkvalitet, høj service og pålidelig distribution er nogle af nøgleordene, og virksomheden blev for nylig mødt med kundekrav om at kunne dokumentere status på flaskeparken i forhold til kunderne. Indenfor sundhedsområdet betød dette eksempelvis, at hospitaler skulle kende det eksakte antal gasflasker, man rådede over på et givent tidspunkt, samt have fuld viden om deres udløbsdato. Udover dette havde Strandmøllen et internt ønske om at kende status samt at have fuld information omkring de forskellige produktionsserier.      

Mødt med denne udfordring undersøgte Strandmøllen markedet for udvidelsesprodukter til MS Dynamics AX, men man fandt, at der ikke var oplagte produkter, der dækkede alle behov. Gennem dialog med Tasklet Factory fandt man frem til en mobile løsning, hvor alle leverede og tilbagetagne flasker scannes med håndholdte enheder, der kommunikerer direkte med Dynamics AX.

"Vi kunne se, at kommunikationen mellem ERP systemet og de mobile enheder var en stor styrke i løsningen, hvilket udgjorde et godt fundament for de tilpasninger, der var nødvendige” udtaler Morten Olsen, IT chef hos Strandmøllen. Desuden spillede det ind, at løsningen er meget brugervenlig". Den første test af systemet indenfor sundhedsområdet viste netop, at brugerne af systemet satte stor pris på systemets brugervenlighed. Når er stort antal gasflasker skal scannes enkeltvis, vil det naturligvis altid medføre ekstra arbejde og processer, så der var fokus på at gøre dette så enkelt og nemt som muligt. Ligeså vigtigt var det, at kunderne tog godt imod systemet.

 Kombination af WiFi og 3G forbindelse

"Systemet er specielt derved, at det anvender en kombination af WiFi og 3G efter behov" forklarer Tasklet Factorys CEO, Peter List. Der anvendes eksempelvis WiFi på produktionsstederne, mens 3G anvendes hos depoterne og kunden, hvor der ikke er WiFi dækning. Strandmøllen har desuden gjort det nemt for depoterne at tage systemet til sig ved at levere en komplet pakke bestående af den håndholdte enhed, der er konfigureret og klar til brug, samt et SIM kort.

Bedre leveringssikkerhed

Strandmøllen har store forventninger til systemet, der udover den fulde oversigt over alle gasflasker forbedrer leveringssikkerheden. "I og med at hver eneste gasflaske scannes elektronisk kan vi være sikre på, at kunden får netop de produkter, der er bestilt. Ved manuel registrering kan der naturligvis opstå menneskelige fejl, men en scanner tager ikke fejl. Netop leveringssikkerheden er af umådelig stor betydning for os" konkluderer Morten Olsen. 

Find mere information om Mobile WMS på www.taskletfactory.com

#Best-In-Class Mobile WMS for Dynamics NAV / 365 Business Central & Dynamics AX / 365 for Finance and Operations.

Mød flere tilfredse kunder her: http://taskletfactory.com/da/lagerstyring/

Mere fra Tasklet Factory

Tasklet Factory

www.taskletfactory.com

Tasklet Factory er et dansk firma, der udvikler mobile applikationer til Microsoft Dynamics NAV / 365 Business Central & Dynamics AX / 365 for Finance and Operations Tasklet Factory's team har været involveret i udvikling af mobile applikationer og integration til Microsoft Dynamics NAV / 365BC &  AX / 365FO i mere end 10 år. Vores mission er at optimere v…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere