"Stop stregkoderne"
Det var faktisk lige ved at gå galt, dengang i 1970erne da stregkoderne skulle holde deres indtog i den danske dagligvarehandel
En pudsig tanke i dag, hvor stregkoderne har 40 års jubilæum i Danmark - og de færreste vel kan forestille sig en verden uden stregkoder?
Kan du forestille dig en verden uden stregkoder?
Der var nogen, der var helt imod, endda forskere fra Handelshøjskolen der mente, at stregkoden aldrig ville slå igennem. Fra arbejdstagerorganisationer var man imod pga. frygten for at det ville resultere i fyringer af kassemedarbejdere. Og Forbrugerrådet mente, at det ville stille forbrugerne ringere, når prisen ikke mere fandtes på den enkelte vare. Men faktisk gav stregkoderne forbrugerne en klar forbedring: Nu fik de en kassebon, hvor de kunne se, både hvad de havde købt, og hvor meget hver vare havde kostet. Førhen så man kun beløbene på kassebonen, beretter John Olsen, som i 1977 blev den første direktør i EAN Danmark, det der nu hedder GS1 Denmark, og er medlemsorganisationen bag de stregkoder, vi alle kender fra bl.a. varer i detailhandlen.
Tættere på forbrugerne
I dag har stregkoderne tværtimod muliggjort, at forbrugerne kommer endnu tættere på varerne og producenterne bag:
Med smartphones har alle mulighed for at scanne stregkoder, og derved finde oplysninger om produkter ikke bare med henblik på at sammenligne prisen, men også for at finde produktinformationer, fx informationer om allergener i fødevarer, fortæller Lars Kyed, nuværende direktør i GS1 Denmark.
Også et stigende antal mobil-apps baserer sig på scanning af et produkts stregkode. For eksempel hjælper Kemiluppen og Tjek Kemien forbrugere med at blive klogere på, hvilke indholdsstoffer, der er i produkter til personlig pleje og emballager. Og med My Fitness Pal kan man scanne varer og finde ud af deres næringsindhold.
Vi har kun set begyndelsen ift. apps, og de længerevarende konsekvenser af, at store aktører som bl.a. Amazon, Alibaba og Google arbejder med GS1 standarder, har vi endnu ikke set, vurderer Lars Kyed.
Premieren på stregkodescanning blev næsten en fiasko
TV var mødt op, da der skulle scannes stregkoder i Irma i på Skolegade i Valby. Men scanningen virkede ikke. Det viste sig dog ikke at være et problem med stregkoderne, men skyldtes at der ikke var blevet tændt for scanneren, fortæller John Olsen:
Irma var i øvrigt langt fremme den gang med brug af stregkoder til at opnå flere fordele. For eksempel så daværende direktør i Irma, Jens Fisker, allerede dengang potentialet i de unikke varenumre til sporing af varer. Sporbarhed er i dag en af de områder, hvor virksomheder bygger deres løsninger på den unikke GS1-identifikation.
Hvor kom stregkoderne fra?
Set i et internationalt perspektiv var hovedmanden bag stregkodernes indførelse i detailhandlen i Europa hollænderen Albert Heijn, som står bag kæden AHOLD og blev den første formand i EAN International. Han så, at på trods af startomkostninger hos handel og leverandører, ville alle opnå store besparelser og effektivisering på længere sigt, når alle gik sammen om en fælles standard.
Gennembruddet for stregkoder i Danmark kom i midten af 1980erne. På det tidspunkt var der nået en kritisk masse af butikker med scanningsudstyr i kasselinjen og varer med stregkoder på.
GS1 Denmark fejrer i år 40 års jubilæum - se mere du ikke vidste om GS1 og stregkoder her.
Må vi inspirere dig til at få mere ud af jeres medlemskab og den måde, I udnytter vores standarder og services? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
