Stærkt samarbejde mellem N.C. Nielsen og TII Group

N.C. Nielsen og TII Group har indgået et samarbejde om udlejning og salg af Scheuerle og Nicolas SPMT-trailere, så N.C. Nielsen fremover kan tilbyde løsninger til transporter på flere hundrede ton.

N.C. Nielsen har netop indgået et samarbejde med TII group, som omfatter tyske Scheuerle og franske Nicolas, om udlejning og salg af de bomstærke SPMT-trailere til transport af sværgods. Samarbejdet er kommet i stand via TII’s nordiske salgschef Lars Schødt. Det nye samarbejde gør det muligt for N.C. Nielsen at kunne tilbyde endnu flere løsninger i den absolut tunge ende af skalaen.

Siden 1983 har Scheuerle været med til at definere standarden inden SPMT trailere, der kan flytte de helt tunge emner som fx brosektioner, motorer, vindmølletårne, siloer og udstyr til offshore-industrien. SPMT-trailerne, der kan oversættes til selvkørende og modulopbyggede trailere, kan bruges til transport på både offentlig vej, og til flytning af sværgods på byggepladser, havneområder og i industrien m.v.

Som navnet antyder bliver SPMT-trailerne opbygget i forskellige moduler, og kan indrettes specifikt til den aktuelle transportopgave. Det enkelte modul kan bære op til 245 tons. Akslerne kan dreje 360 grader og styres individuelt med enten fjernbetjening eller påmonteret førerkabine. Et modul kan tilmed forskydes i bredden inden for fastsatte mål og tilpasses præcist til et fastgjort emne.

– Vi glæder os meget til samarbejdet med TII Group og til at kunne levere netop disse vogne til de helt tunge opgaver. Vi har oplevet en efterspørgsel på det skandinaviske marked, hvor der bliver flere og flere sværgodstransporter, fortæller produktchef Bo Nørgaard fra N.C. Nielsen.

Vil du vide mere?
Kontakt produktchef Bo Nørgaard fra N.C. Nielsen på +45 30 38 41 51 (bn@nc-nielsen.dk) om yderligere informationer.

Mere fra...

08.04.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Ny plukketruck er længe ventet

08.03.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde lancerer nyeste lagerteknologi

28.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

ACO FUNKI: Linde har ændret hele logistikken

05.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

En investering i sikkerhed er en investering i dine medarbejdere

31.10.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde tager fra hos Randers Tegl

24.08.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Flere maskiner til Gothenburg RoRo Terminal