07.11.2017  |  Strategi & ledelse

Indspark: Sporene bliver lagt, mens toget kører, når virksomheders supply chains skal udvikles

Praktikere vurderer, at virksomhedernes supply chain formåen-halter, og at det kniber med at finde den nødvendige tid til udviklingsaktiviteter i forsyningskæderne i en travl hverdag. Det afslører en ny bog, som indeholder 22 artikler om lige så mange mini-surveys om supply chain management-problemstillinger set fra det praktiske sæde.

Hvordan er praksis med Supply Chain-strategi, Sales & Operations Planning og Supply Chain Innovation i egen organisation? Har disse emner relevans for konkurrencekraften, og hvor meget er der egentlig fokus på områderne, når det kommer til stykket?

Sådanne spørgsmål tager en ny bog op, der indeholder 22 artikler, som er blevet til gennem fem års arbejde med Det Danske Supply Chain Panel.

Bag hver artikel ligger der besvarelser fra en spørgeskemaundersøgelse med spørgsmål relateret til det specifikke emne. Formålet med undersøgelserne er at opnå indsigt i, i hvilket omfang der arbejdes med forskellige faglige områder, hvad der har drevet dette arbejde, og hvad der har begrænset det.

Det giver værdifuld viden til praktikernes hverdag. Man skal passe på med ikke at blive for ”hjemmeblind”. Resultaterne af hver undersøgelse kan således spejles ind til supply chain-ledernes egen hverdag: Har vi egentlig en supply chain-strategi? Hvorfor og hvorfor ikke? Hvis vi har, er der så det rette fit mellem den overordnede strategi og supply chain-strategien? Er de rette indholdselementer på plads, der sikrer fortsat konkurrencekraft? Hvad oplever andre som snublepunkter i arbejdet med de enkelte temaer? Og hvad oplever de som drivkræfter?

Et håb om flere ressourcer
Artiklerne giver således svar på, hvorledes paneldeltagerne ser på problemstillinger, i hvilket omfang og hvordan der arbejdes med dem.

Et fællestræk på tværs af undersøgelserne er, at paneldeltagerne ofte svarer, at deres virksomheders praktiske formåen er lavere, end hvad de burde være. Samtidig rapporteres det, at det er en stor udfordring at prioritere udviklingsaktiviteter i en travl hverdag. Det er bekymrende læsning forstået derhen, at manglende sult ofte er supply chain-innovationers største modstander.

Med en ydmyghed overfor praktiske problemstillinger er det håbet, at flere virksomheder vil afsætte flere ressourcer til udvikling, så det kan undgås, at sporerne lægges samtidig med, at toget kører. Bogen kan således fungere som inspiration til udviklingsarbejde med forsyningskæderne.

Bogen er ikke en opskriftsbog. Derimod indeholder den punkter til refleksion, som kan sættes i spil i egen organisation med relevante interessenter. 

Mere fra Jan

Jan Stentoft

Se profil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere