21.11.2017  |  Sourcing

Finsk mode-app vil revolutionere logistikbranchen

Secondhandmode-appen Zadaa har på rekordtid vokset sig til den største modebaserede markedsplads i Norden - nu vil folkene bag revolutionere logistikbranchen.

På kort tid er det lykkes den finske markedsplads-app Zadaa at vokse sig til den største modebaserede af sin slags i Norden. Det har givet blod på tanden hos folkene bag, der nu sigter mod at revolutionere logistikbranchen.

Derfor kunne virksomheden den 17. november præsentere et nyt samarbejde med DHL Express, DAO, Postnord og Matkahuolto, der blandt andet skal forbinde diverse afhentningsdepoter fra forskellige logistikfirmaer til et stort verdensomspændende leveringsnetværk.

Samtidig skal netværket muliggøre, at C2C-pakker bliver leveret fra for eksempel butik til butik på under en uge.

”Vores Zadaa Package-leveringer sendes fra sælger til køber med en unik kode. På den måde undgår man helt at skulle udlevere leveringsadresser eller andre personlige informationer. Denne privathed og sikkerhed er nogle af grundene til, at vi er gået hen og blevet den største modebaserede markedsplads i Norden med 150.000 brugere”, fortæller Iiro Kormi, der er adm. direktør i Zadaa.

Læs også: Maersk vil digitalisere i samarbejde med Microsoft

Ved samme lejlighed kunne han oplyse, at man hos Zadaa har en ambition om, at man inden for de næste fem år kan forbinde garderober rundt om i verden i bestræbelsen på at skabe en universel shopping-portal, hvor alle kan sælge fra deres egne butikker via et hurtigt og pålideligt logistiksystem.

Via Zadaa-appen kan brugerne købe og sælge tøj til andre brugere, der har samme stil og bruger samme størrelse, hvilket flere allerede har benyttet sig af. Således har både finske og danske forbrugere solgt tøj og tilbehør for over 15 millioner kroner i løbet af 2017.

- EL

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere