Rekordmange verdensnyheder på HI-Messen

Antallet af verdensnyheder på industrimessen HI 09 er i år rekordstort. I alt 93 verdensnyheder mod 22 verdensnyheder i 2007. Skandinaviens største industrimesse HI 09 med mere end 600 udstillere løber af stablen 1.-4. september i MCH Messecenter Herning.

På HI-Messen er der i år ekstra fokus på, hvordan de nyeste logistik-teknologier kan bruges i hele forløbet fra varemodtagelse til distribution. .

25.08.2009

SCM.dk

Der bliver masser af nyheder at se på, når Skandinaviens største industrimesse HI 09 åbner dørene 1.-4. september i MCH Messecenter Herning. Messen, der samler branchefolk inden for alle grene af den industrielle produktion og logistikløsninger, byder i år på 228 nye produkter, løsninger eller processer, som har fået tildelt fra én til tre stjerner alt efter nyhedsværdi af HI’s interne bedømmelsesudvalg. Heraf er 93 verdensnyheder, og det er tre gange så mange som for to år siden.

For at få stemplet ”verdensnyhed” må nyheden ikke være markedsført eller vist på en international udstilling før 1. april i år og ikke tidligere anvendt noget sted i verden.

”Det er utrolig positivt, at vi oplever så mange nyheder og ikke mindst en eksplosiv vækst i verdensnyheder midt i en finanskrise, hvor den internationale konkurrence er større end nogensinde. Det betyder, at HI-messen har positioneret sig internationalt som et vigtigt sted for industrien at præsentere sine nyheder,” udtaler Henrik G. Larsson, centerchef ved Teknologisk Institut i Århus samt medlem af dommerkomitéen.

Messen består af syv fagmesser, og det emneområde, som byder på flest godkendte nyheder, er Automation med hele 146 nyheder, heraf 65 verdensnyheder. De øvrige nyheder fordeler sig med Electronics 19, Subsuppliers 19, Logistics 18, Workplace 13, Innovation 7 og Woodtech 6. Det er i øvrigt første år, at træindustrien er med på messen.

Spot på intern logistik
Også i år har messen udvalgt flere fokusområder. Blandt andet fremtidens interne logistik, hvor man på en speciel logistikrute kan følge en vare gennem hele forløbet fra varemodtagelse til distribution hos en lille til mellemstor virksomhed. Her vil man få indblik i de nyeste logistik-teknologier, der vil sætte dagsordnen på morgendagens lagre, så som førerløse trucks, Voice picking, RFID-tags, GPS og RTLS-systemer.

HI Logistics-ruten er lavet i tæt samarbejde med en af Danmarks førende logistik-eksperter, Arne Rask fra konsulenthuset LOGISYS og generalsekretær i AIM (Association for Automatic Identification and Mobility), og på de næste sider kan du læse hans bud på, hvordan man udnytter de nye logistik-teknologier optimalt.

Derudover vil der på Automation-messen være to specielle områder med fokus på fremtidens robotteknologi samt industrielle bussystemer. Men også klimaet er i fokus på HI CLIMATE med baggrund i FN’s klimatopmøde i København i november-december 2009. På messen kan virksomheder få inspiration til at arbejde målrettet med at nedbringe energiforbrug og CO2 udslip.

Stor interesse for Opfinderkonkurrence
Også messens store Opfinder- og Idékonkurrence med præmier til en værdi af over 600.000 kroner har oplevet en markant stigning i antallet af tilmeldinger. I år er der 201 tilmeldinger til konkurrencen mod 142 i 2007.

”Jeg er nærmest overvældet. Vi har overraskende nået den magiske grænse på 200, og det er 42 % flere end for to år siden. Forslagene kommer fra både private opfindere og virksomheder, og det er glædeligt at konstatere, at opfinderkraften er stor også hos de mindre virksomheder,” siger virksomhedskonsulent Poul Damgaard Sørensen, Væksthus Midtjylland.

Opfinder- og Idékonkurrencen arrangeres i et samarbejde mellem De Regionale Væksthuse og MCH Messecenter Herning.

I 2007 besøgte flere end 25.000 personer fra 9.287 virksomheder HI-Messen, der fandt sted første gang i 1963.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

14.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

10.04.2024SCM.dk

Et væld af nye emballageformer står på spring i Danmark

09.04.2024Industriens Fond

Sponseret

Kan vi klare os uden Kina?

05.04.2024Global AGV

Sponseret

5 fordele ved at skalere din produktion med AGV

03.04.2024WITRON Group

Sponseret

20 years of successful partnership

02.04.2024SCM.dk

Cybersikkerhed giver nye karriereveje for unge

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle