ProJob og ProPlanning optimerer bemanding og produktion

Mark Information (MI) har siden 1981 fremstillet IT-systemer, der hjælper virksomheder med at få det optimale ud af alle ressourcer. ProMark er MIs svar til virksomheder, der efterspørger optimal produktionsflow og bemandingsplanlægning.

Direktør Michael Dupont Fischer.

Brugervenlighed og kort implementeringstid har stor prioritet hos Mark Information. Virksomhedens Workforce Management-løsning ProMark er let at tilpasse til virksomhedens specifikke behov, er let at anvende for brugerne og integrere i gennem standardintegrationer til de mest gængse løn- og ERP-systemer. Siden Mark Information blev grundlagt har de hjulpet virksomheder med at få det optimale ud af enhver menneskelig og maskinel ressource. Arla, Molybon industriplast AB, MAN & Turbo Diesel, COOP og Carlsberg er blandt de mere end 1.000 virksomheder i Nordeuropa, som MI har leveret softwareløsninger til. MI har derfor en unik viden, som de løbende udvikler og forfiner.

ProJob tog Molybons udfordringer op
Store produktionsvirksomheder og mellemstore virksomheder står i deres dagligdag over for udfordringer, der skal håndteres optimalt. Tilvalgsmodulet ProJob viste sig at være den løsning, som gav Molybon Industriplast AB mærkbare resultater på kort tid.
Molybon havde inden mødet med MI problemer inden for områderne produktivitet, leveringssikkerhed og omkostningsopfølgning. Dette medførte blandt andet, at produktionspersonalet ikke havde det fornødne engagement, der skulle til for at få arbejdsgangen til at fungere optimalt. Molybon havde derfor hårdt brug for et system, der kunne give dem et optimalt produktionsflow.

Investeringen betaler sig hjem på rekordtid
Molybons leveringssikkerhed steg efter systemets implementering til 97 procent. Produktiviteten blev øget med fem procent og kvaliteten i omkostningsopfølgningen steg med 50 procent, og samtidig blev medarbejderne langt mere engagerede. Anders Henriksson, Molybons kvalitetschef, udtaler, at Projob er et utroligt vellykket projekt, der opfyldte Molybons mål om øget leveringssikkerhed, produktivitet og engagement hos medarbejderne. ”Den totale investering tilbagebetalte sig på seks måneder”, konkluder kvalitetschefen.

MAN Diesels succes afhænger af præcision
MAN Diesel arbejder med motor- og maskindesign samt konstruktion og vedligeholdelse af motorer. Virksomheden beskæftiger hver dag 2.700 medarbejdere, og det er altafgørende at styre produktionen ned til mindste detalje for at kunne levere en driftsikker motor inden for det aftalte budget og til den aftalte leveringstid. ProMark har hjulpet MAN Diesel med at styre og præcisere produktionen ved at opsamle alle data elektronisk. Før havde virksomheden tårnhøje bunker af papirregistreringer, men med ProMark lagres disse elektronisk. Flemming Sørensen, senior systemkonsulent hos MAN Diesel, fortæller, at ProMark integrerer upåklageligt med SAP HR, SAP Ordreregnskab, SAP Produktionsplanlægning samt Lessor Løn. Flemming Sørensen påpeger, at ProMark registrerer ”komme og gå”-tider for medarbejderne, og det er derfor ukompliceret at ordne lønregnskaberne sidst på måneden. ”Tidligere godkendte først medarbejderne deres timeregistrering, dernæst fik mester den til godkendelse. Så gik den op til lønadministration, som tastede den ind, og så blev den godkendt en gang til. Med så mange manuelle processer, hobede arbejdet sig på i store papirbunker, konkluderer Sørensen.

Produktiviteten kan forbedres med 12 procent
I dag er omkostningerne ved at drive en produktionsvirksomhed høje. Det er derfor interessant for virksomheder at implementere softwareløsninger, der giver store besparelser på bundlinjen. Jobregistreringssystemet ProJob gør det muligt at effektivisere produktionen ved for eksempel at måle antal styk produceret i forhold til det normerede antal, at allokere lønomkostningerne korrekt i forhold til den enkelte produktionsline eller måle den enkelte maskines køre-, stop-, tilkalde og reparationstid. ProJob kan integreres med ERP-systemet som fodrer ProJob-databasen med produktionsplaner i form af ordrer og operationer.

ProJob indsamler informationer om:

  • Tidsforbrug pr. ordre/operation/workcenter/ressource eller tilstand (standardtid versus normtid)
  • Status på gennemførte ordrer/operationer
  • Producerede antal fordelt på godkendte og kasserede (evt. fordelt på årsag)
  • Omkostninger pr. ordre/operation/medarbejder udtrykt i tid pr. lønart
  • Materialeforbrug

De realtidsbaserede registreringer gives tilbage til ERP-systemet for at kunne opdatere produktionsplaner. ProJobs mange funktioner giver tilsammen virksomheden mulighed for at udnytte enhver ressource. ”Vores erfaring viser, at hvis en virksomhed udnytter deres ressourcer bedre, kan produktiviteten forbedres med op til 12 procent”, pointerer Mark Information. Det er også værd at skrive sig bag øret, at MIs systemer laver elektronisk dataopsamling af medarbejdernes produktionsdata og komme/gå-tider. Den elektroniske dataopsamling giver store tidsmæssige besparelser, da medarbejderne ikke længere behøver at skrive data ned på papir. IT-chefen Bjarne Møller fra produktionsvirksomheden Jydsk Aluminium Industri siger: ”Alene ved at erstatte blyant og papir med Mark Informations løsning, kan vi spare tre minutter pr. dag pr. medarbejder på produktionsgulvet”.

Medarbejderressourcer til rette tid og sted
Med ProPlanning kan virksomheden hurtigt producere en vagtplan med en tilhørende oversigt over medarbejdernes faktiske arbejdstid, ferie/helligdage, lønforhold og kvalifikationer. Virksomheder, der anvender ProPlanning, er dermed sikret, at de menneskelige ressourcer er til stede på det rette tidspunkt, på det rette sted i det rette omfang. Men uanset, hvor godt der planlægges, vil der som regel opstå uforudsete begivenheder som sygdom, maskinstop eller materialemangel. ProPlanning analyserer den nye situation og foreslår derefter en ny allokering af medarbejderne – under hensyntagen til de enkelte ressourcers begrænsninger. For eksempel tager systemet højde for, at medarbejdere ikke allokeres til maskiner, de ikke har certifikat til at betjene. ProPlanning foretager kontinuerlige, effektive og fleksible planlægninger, der sikrer, at medarbejderressourcerne altid bliver anvendt hvor og hvornår de skal.

Effektiv Workforce Management
Til dags dato har Mark Information hjulpet mere end 1.000 virksomheder med effektiv Workforce Management. Med Workforce Management effektiviserer man virksomhedens ressourcer og udnytter dermed arbejdsstyrkens potentiale fuldt ud. Produktet ProMark er MIs løsning til Workforce Management, der hjælper virksomheden med at planlægge de rette ressourcer til rette tid og på rette sted. Til ProMark hører modulet ProJob, der sikrer en optimal produktionsplanlægning og afvikling, mens ProPlanning sikrer, at medarbejderressourcerne anvendes optimalt.

21.06.2017Mark Information A/S

Sponseret

Sådan sikrer man en succesfuld implementering af Workforce Management

Mark Information køber WinTid af Dansk Tidskontrol

04.04.2017Mark Information A/S

Sponseret

14.06.2016Mark Information A/S

Sponseret

Fem gode råd til implementering af mobil tidsregistrering

29.03.2016Mark Information A/S

Sponseret

VIL DU VIDE, HVORDAN DET GÅR MED VIRKSOMHEDEN? SPØRG HR!

25.01.2016Mark Information A/S

Sponseret

Datafangst med Workforce Management er lige så vigtig som lys og strøm

Giv handlekraften tilbage til produktionen og få mere ud af produktionsplanlægningen i SAP

05.11.2015Mark Information A/S

Sponseret