Produktionsplanlægning i fødevareindustrien

Palsgaard har benyttet ROB-EX i fem år, fortæller Supply Chain Coordinator Christina Elstrøm Jensen. Hun fremhæver overblik over planlægningen og lynhurtigt at kunne se konsekvenserne af sin planlægning som de største fordele ved at bruge ROB-EX.

 Produktionsplanlægning til fødevareindustrien har sine egne udfordringer, og det stiller særlige krav til planlægningen, fortæller direktør Hans Jørgen Lynggaard fra Novotek Planning Systems, der udbyder produktionsplanlægningssystemet ROB-EX.

Virksomheder, der producerer fødevarer, medicin, kemikalier og lignende arbejder typisk med batches. Der er både elementer af produktion til kunde- eller lagerordrer og kontinuerte processer, og det stiller særlige krav til planlægningen. Andre udfordringer i fødevarevirksomhederne er mange produktionslinjer med flere varianter på hver linje, CIP, fysiske begrænsninger i produktionsapparatet, svingende efterspørgsel, load balancing og allergen-hensyn i planlægningen. 
Derfor har Novotek Planning Systems fokus på fødevarevirksomhederne i deres stadige udvikling af ROB-EX.

Overblik er nøgleordet for ROB-EX

Palsgaard A/S har benyttet ROB-EX i fem år, fortæller Supply Chain Coordinator Christina Elstrøm Jensen. Hun fremhæver overblik over planlægningen og lynhurtigt at kunne se konsekvenserne af sin planlægning som de største fordele ved at bruge ROB-EX hos en fødevarevirksomhed som Palsgaard, og uddyber:

- Det overblik ROB-EX giver os, gør at vi kan give kunderne en mere præcis leveringstid og selv spare tid og dermed penge. Produktionen bliver mere smidig, og vi kan fx hurtigt melde tilbage, om vi kan tage hasteordrer ind. ROB-EX gør det nemmere at styre vores mange mellemvarer. Vi har mange råvarer på tanke, og færdigvarerne pakker vi i varianter som piller, blokke og pulver eller flydende i dunke, tromler og tankbiler.

Palsgaard A/S udvikler og producerer emulgatorer og stabilisatorer til fødevarer, bageri, mejeri, dressinger, kosmetik og meget andet. Virksomheden har fem planlæggere og samlet 420 medarbejdere, heraf de 285 i Juelsminde.

Udfordringerne er holdbarhed, plads og allergener

På nogle fabriksafsnit er holdbarhed en af de store udfordringer:

- Vi har tidsfrister, der skal overholdes helt præcist og varer, der skal videre i produktionen inden for helt faste tidsrammer. Der er begrænsninger på grund af holdbarhed og begrænset plads i tankene, hvor nogle tanke indeholder op til 130 tons. Det er vigtigt, at planen holder, ellers får det betydelige konsekvenser, når vi opererer med så store mængder, siger Christina Elstrøm Jensen.

Andre steder på fabrikken er det allergener, der er udfordringen. På ét anlæg, kører produktionen med hele seks allergene-grupper, der skal køre i en helt bestemt rækkefølge for ikke at få overslæb. Med ROB-EX har Palsgaard overblik over allergenerne – det er nemt at se hvilke produkter, der hører til i en allergene-gruppe.

- Produktionen kører i et trappesystem, hvor produktionsfolkene får et overblik over, hvornår de skal skifte fra den ene gruppe til den anden, og hvornår de har ekstra rengøring. Der vil altid være rester i maskinerne, og det kommer vi ikke uden om ved at køre produktionen i en bestemt rækkefølge. Men konsekvensen af overslæbet bliver kontrolleret og styret, fortæller Christina Elstrøm Jensen.

Mange varianter og produktionslinjer

- Palsgaard har flere produktlinjer, og ROB-EX synliggør sammenhængen mellem dem. Vi kører varer fra én hal til en anden, og hvis vi kommer bagud, kan vi hurtigt se, hvilke konsekvenser det vil få i den anden hal og beslutte, hvordan de skal imødegås. Nogle produkter skal ud af hallen inden for 8 timer, og her er det altså vigtigt at kunne overskue konsekvenserne hele vejen rundt, siger Christina Elstrøm Jensen.

Virksomheden forsøger så vidt muligt at løse problemerne, før de opstår. Med ROB-EX forudser de mange af problemerne og undgår produktionsstop, produktionsskift og ekstra rengøring. Og det ér vigtigt, at kunne forudse problemerne og tage højde for dem, fortsætter Palsgaards Supply Chain Manager:

- Vi kan se konsekvenserne af forskellige scenarier og planlægge ud fra det. Hvis der er udsigt til forsinkelser, kan vi nemmere tackle det og finde andre opgaver til medarbejderne, fordi vi er forberedt. 
Planlægning er som at lægge et puslespil – du splitter det hele ad for at kunne lægge det igen på en bedre måde.

Et visuelt overblik som alle har adgang til

Hver morgen kigger indkøbere, planlæggere og produktionsfolk på ROB-EX sammen for at finde ud af, om dagens plan holder. Hvis der er sket noget i nattens løb, der påvirker planlægningen, får de et lynhurtigt overblik over det. ROB-EX giver et visuelt overblik, og alle har adgang til skærmen.

- Produktionen kan se planerne og følge med i de ændringer, der sker løbende. Det er de glade for – de er mere på forkant med, hvad der skal produceres og får større indflydelse på deres arbejde. Produktionsfolkene bidrager til en mere effektiv planlægning, fx ved at foreslå ændringer i rækkefølgen, så vi sparer en rengøring, afslutter Christina Elstrøm Jensen.

ROB-EX er netop udkommet i en ny version ROB-EX 6.2, og Christina Elstrøm Jensen ser frem til ny funktionalitet:

- Med kampagner kan vi gruppere grupper af varer, og låse en periode af, så kampagnen kører færdig. På den måde kan vi spare en rengøring, fx når vi kører produkter op til is. Og at undgå en rengøring af maskinerne er en væsentlig faktor i en virksomhed som Palsgaard.

24.08.2023ROB-EX A/S

Sponseret

Kom med til ROB-EX Brugerdag 2023 og oplev premieren på ROB-EX Web Planner

Du kan stadig nå at tilmelde dig til ROB-EX Brugerdag 2023.

09.08.2023ROB-EX A/S

Sponseret

22.06.2023ROB-EX A/S

Sponseret

Invitation til Danmarks største event om produktionsplanlægning

10.05.2023ROB-EX A/S

Sponseret

Overblikket kom lige fra dag ét

03.03.2023ROB-EX A/S

Sponseret

ROB-EX giver en bedre forståelse hele vejen rundt

27.02.2023ROB-EX A/S

Sponseret

ROB-EX er et vigtigt skridt i vores digitalisering