Pick-by-Voice er en attraktiv løsning
Pick-by-Voice kræver ikke, at man lægger hele sit lager om. Det åbner arbejdspladsen op for nye medarbejdergrupper og kan være en meget lønsom opgradering af de papirløsninger som stadig anvendes i mange danske virksomheder, mener Langebæk Logistik.
Af Stig Boesgaard
Implementering af Voice-systemer kræver, at WMS-værktøjerne er i orden eller at man har et velfungerende ERP-system, som det kan kobles op imod. Det er ikke Voice-systemerne som udgør en udfordring, når lageret skal effektiviseres og kvalitetssikres.
Det er i virkeligheden IT-systemerne, ERP og WMS som er den største udfordring. Det er hele den elektroniske beslutning om, hvad det er man vil have lavet på lageret, der er afgørende for at få succes i en opgradering.
”Det her ”Voice” er kun værktøjer til at udføre de opgaver, som man planlægger med sine IT-værktøjer. Det er en forudsætning for, at man kan lave succeser med udstyret, at man har alle de ting i orden. Det er der de største overraskelser ligger. Da vi startede med for eksempel scannere, var svartiderne et problem. Der var en masse anlæg, som blevet taget ned. Når folkene var nået ud til en lokation og havde terminaler med, så kunne de ikke vente et sekund. Et sekund, det er lang tid at vente på at få en ny besked. Det er en udfordring til de mennesker, der laver de bagvedliggende IT-løsninger”, siger Torsten U. Langebæk, partner i Langebæk Logistik A/S.
Han talte om Pick-by-Voice på en temadag i november i København, hvor han blandt andet gav et godt billede af Pick-by-Voice set i et historisk perspektiv. Men han satte også ord på fremtidens lagerløsninger, hvor Voice-løsninger er et oplagt valg i mange projekter.
Han slår dog fast, at Pick-by-Voice ikke er svaret på alle problemer. Ofte vil det være en fordel at kombinere terminaler og Voice-løsninger – fordelt på forskellige arbejdsopgaver. Men en ting er helt sikkert, Pick-by-Voice kan være en af de tekniske løsninger som gør det muligt at sluse udenlandsk arbejdskraft ind i virksomheden og skabe effektive arbejdsgange med høj kvalitet fra starten.
Store lagre med automatisering
”I Langebæk arbejder vi lige nu med nogle af de største huse. Jysk centrallager i Uldum er et meget stort lager(140.000 paller), som i vid udstrækning bruger moderne teknologi. Vi arbejder også med Carlsbergs store centrallager i Fredericia på 70.000 paller. I Årslev ved Århus har vi gang i et projekt med 110.000 paller – det er alle højt automatiserede robothuse, med ikke så mange arbejdspladser tilbage. Men derfor skal man stadig diskutere, hvordan de arbejdspladser skal indrettes. Det seneste hus på stammen er et hus til Coop, som skal ligge på de gamle Roulunds fabrikker i Odense. Der er også tale om en stor pallesilo”, siger han.
De første tre huse er 40 meter høje, det er nok nogle af de største huse, der er her i landet. Coop bliver lige knapt så højt, det bliver 35 meter højt. Men det bliver også et automatiseret lager.
”Vi har været på markedet i 35 år, og har været med til utrolig mange af de mekaniseringer der har været lavet på de traditionelle lagre. Og så selvfølgelig de automatiserede lagre. Nettos centrallager i Køge var langt fremme da det blev lavet. Som en aflægger til det, arbejdede vi med et lager i Berlin. Som var det første Pick-by-Voice-system, vi var beskæftiget med – og som i virkeligheden blev bestilt som et papirløst system med “display”-pluk”, siger Torsten U. Langebæk.
“Voice” er i virkeligheden over 30 år gammelt. Det har ikke været så langt fremme i Danmark. Men det har været brugt udstrakt i USA. Det er blevet mere moderne, og nemmere at have med at gøre. Det er blevet enklere og billigere tilgængeligt, fastslår Torsten U. Langebæk.
Voice-picking startede i frysehuse
”Vi startede faktisk i 1976 med at lave de første introduktioner til Voice-picking. Det var i Kastrup Lufthavn i forbindelse med bagagesorteringen. Her skulle ”Voice” erstatte et system med to medarbejdere, som skulle aflæse bagagesedler”, siger han.
De første steder, hvor man startede med at bruge Pick-by-Voice var i frysehusene i USA. Man var klædt godt på, man havde handsker på. Det var svært at trykke på terminaler og endnu sværere at skrive på papir. Papirplukning i frysehuse, var ret omstændeligt. Samtidigt er det svært at få mærkater til at klæbe på rimklædte papkasser. Det gør det svært at tilføje informationer til systemet. Voice-løsninger kan håndtere en del af problemerne, hvis leverandørerne har udstyret varerne med de rigtige informationer fra starten.
Udenlandsk arbejdskraft
”Det er meget aktuelt at tale om mangel på arbejdskraft, og her ser vi Voice-picking som én af de løsninger, som gør det muligt at have medarbejdere med forskellige nationaliteter. “Voice” har den helt vidunderlige fordel, at det findes på så mange sprog. Det er ikke svært at få en mand ind, der ikke taler et ord dansk, og få ham til at plukke rigtigt og gøre de rigtige ting og være dødeffektiv - på lige fod med de andre. Det er dødgodt at få indsluset – ofte meget dygtige - mennesker med udenlandsk baggrund. Det er en niche, som det er værd at overveje, hvis man tager højde for de sociale aspekter på arbejdspladsen. Det er for eksempel en fordel, at der er flere med samme baggrund. Hos en virksomhed som Intervare er langt den overvejende del, medarbejdere med anden etnisk baggrund. Og de er såmænd meget effektive. Ikke på grund af “Voice”-løsningen, men den gør det muligt at have dem i virksomheden”, siger Torsten U. Langebæk.
En af fordelene ved at bruge “Voice”-løsninger er nemlig, at man kan lade medarbejderens enhed tale et givent sprog. Så vedkommende ikke støder ind i den danske sprogbarriere eller får problemer med at læse ordrer på papir.
Pluk til 2 paller
Torsten U. Langebæk viste også et eksempel på en meget effektiv løsning fra Netto i Berlin, hvor medarbejderen har 2 paller med rundt på sin plukkerunde. Netto-lageret har 1000 enheder med tørvarer og kølevarer, hvor der plukkes omkring 220 kolli i timen.
”Når jeg siger 220 kolli i timen, så er det altså en grossistpakke. Det er en relativ stor pakke. De sælger jo ikke fem styk pluk ud af en kasse. Det er faktisk ikke et dårligt pluktal. Uden systemet havde de forinden et tal på 170. Det i sig selv gav en ”payback” på omkring halvanden års tid. Det er ikke udsædvanligt, når man springer over til Pick-by-Voice. Det ligger normalt i den størrelsesorden”, siger han.
I Netto Berlin plukker de to ordrer samtidigt. Det vil sige, at der er 2 paller med, når de kører ud. Medarbejderen har altså plukket to ordrer, når han har været en tur igennem lageret. Han skal kun igennem systemet det halve antal gange, som kolleger med én ordre. Det kan nogle gange være lidt svært at holde styr på, hvis man har papir i hænderne.
Der er også altid fyldt op på pluklokationen. De har et Kanban-system, hvor der løbende køres paller hen bagved, så der er en reservepalle at plukke fra, hvis den forreste tømmes.
”Når medarbejderen har tømt en palle, giver han besked på “Voice”-systemet, så går kranen bagved i gang med at finde en ny reserve med varen. Det kalder vi elektronisk Kanban. Det er rimeligt avanceret, og alligevel såre enkelt – det handler bare om at tænke sig om og udnytte den viden, som man sidder inde med”, siger Torsten U. Langebæk.
Trucks uden chauffører
Førerløse trukcs er noget af det nyeste indenfor lageroptimering. Det vil man komme til at se i fremtiden, mener han. Det findes ikke her i Danmark endnu. Men i et datterselskab af Edeka i Tyskland, kører man med førerløse trucks og Pick-by-Voice.
Her opnår man, at manden ikke skal hoppe op i førersædet. Når han siger ”kør” i sit headset, så kører trucken – den kender også vejen til næste lokation. Og han bliver endnu mere effektiv.
”Faktisk er der allerede blevet lavet forsøg – hos blandt andet Edeka – hvor man inddeler lageret i zoner, hvor hver mand har ansvaret for en zone – både opfyldning og plukning. Og når en førerløs truck kommer forbi, så plukker han til den truck, inden den kører videre til næste zone – og i sidste ende til forsendelsen. Uden at manden skal følge med. Det betyder, at de 220 kolli stiger til 440”, siger Torsten U. Langebæk.
Det har også den fordel, at man ikke har truckførere til at navigere rundt på lageret, hvor en stor del af vedligeholdelseskontoen på de fleste lagre går til reparationer af materiel som er blevet påkørt.
”Det er jo truckførerne der laver ulykkerne. De smadrer paller, kører ind i folk og reolerne. Det sker ikke i sådan et system med førerløse trucks. Det gør maskinerne ikke, sådan er de ikke opdraget”, siger han.
