Otte markante tendenser for WMS-markedet

WMS-systemerne har det sidste årti gennemgået en kraftig udvikling på mange områder, viser ny undersøgelse af det skandinaviske WMS-marked

Fremtidens WMS'er vil udvikle sig i mange forskellige retninger i Norden. Ny rapport giver sit bud på otte forskellige tendenser. Foto: Flickr/Andrew W.

22.03.2016

Poul Breil-Hansen, SCM.dk

Der er sket adskillige markante udviklinger af WMS-systemerne og WMS-markedet i det sidste tiår. Det viser en undersøgelse, som konsulentvirksomheden Herbert Nathan & Co. udgiver i april måned, og som erhvervsmagasinet SCM & Logistik har fået et eksklusivt indblik i.

Figur 1: Undersøgelsens 19 WMS-systemer..

Undersøgelsen omfatter 19 WMS-systemer fordelt på fem fra Danmark, seks fra Sverige, et fra Norge, fem fra USA, et fra Tyskland og et fra Holland, se figur 1. Systemerne er i rapporten inddelt i en Gartner Group-inspireret Magic Quadrant, hvor de er placeret ud fra henholdsvis funktionalitet og markedsandel for at give et hurtigt overblik. Rapporten uddyber overblikket over de enkelte systemer i detaljer og indeholder også identificering af otte tendenser. De omfatter:

1) WMS er blevet allemandseje
Brugen af WMS er ifølge seniorkonsulent Håkan Fischer fra Herbert Nathan & Co. nærmest eksploderet de sidste ti år. ”Nu er det ikke kun de store virksomheder, der anvender avancerede WMS-systemer til at styre deres lager. Det er alle typer virksomheder”, fortæller han. Det skyldes en kombination af, at priserne er blevet mere differentierede og tilgængelige, systemerne er blevet lettere at implementere, brugervenligheden er blevet markant bedre, og cloud-teknologi samt mobile enheder gør det nemmere at vedligeholde og tilgå systemerne.

2) WMS går udover lagerets fire vægge
Kraftig innovation af WMS betyder, at systemerne bevæger sig udover lagerets fire vægge og ind på områder som forecasting, transportstyring, slot optimisation, workforce management, yield management, EDI, it collaboration, VMI etc. ”Systemerne er enten i tæt integration med andre systemer i supply chain økosystemet, eller går selv ind og understøtter supply chain processer. WMS ekspanderer og bevæger sig tættere på supply chain styring”, fortæller Håkan Fischer.

3) 3PL driver WMS innovation
Rapporten fremhæver, at 3PL-branchen (tredjepartslogistik-udbydere) er en hoveddrivkraft i innovationen af WMS-funktionalitet. 3PL-aktører håndterer lager for flere kunder på samme tid, og det giver et kompliceret vare-, informations- og ordre-/faktureringflow, der kræver avanceret styring og høj fleksibilitet. Den voksende e-handel er også med til at øge kravene til 3PL’ers evne til at lagerstyre automatisk, fleksibelt, hurtigt og præcist. Fem-seks af WMS-systemerne har udviklet særlige tilpasninger til 3PL-udbydere.

4) Cloud gør det lettere
Den nye cloud-teknologi har skubbet på udbredelsen og anvendelsen af WMS, fordi det gør det hurtigere for virksomhederne at implementere WMS, fordi det gør lettere at vedligeholde og fordi cloud gør det lettere at koble op til partnere og andre lokationer. Det har også øget antallet af udbydere af WMS. ”Virksomhederne behøver ikke længere at have specialiserede it-programmører ansat. Den tunge vedligeholdelse er overladt til WMS-udbyderen og virksomheden kan koncentrere sig om brugen og den daglige drift”, fortæller Håkan Fischer.

5) ERP tilbyder nu rigtig WMS
Rapporten peger også på, at de store ERP-udbydere i dag tilbyder reelle alternativer til best of breed-systemerne. Tidligere var funktionaliteten i ERP-systemernes lagermoduler meget begrænset, men sådan er det ikke længere. De fleste ERP-leverandører tilbyder i dag fuldvoksne WMS-løsninger. ”Det har bidraget til både innovationen og konkurrencen på området samt udbredelsen af WMS”, fortæller Håkan Fischer.

6) WMS bliver dybere og bredere
Der er tydeligvis sket en kraftig udvikling af WMS-systermerne i retning af, at de er blevet dybere og bredere og derved kan understøtte mere komplekse vare- og informationsflows.

”Det har også banet vejen for, at WMS kan understøtte nye områder som fx trade management og udvikle sig i retning af komplette supply chain systemer”, fortæller Håkan Fischer og tilføjer: ”Lagrene er jo en del af en værdikæde og har stor indflydelse på både omkostninger, kapitalbindinger og serviceniveauer i værdikæden. WMS spiller derfor en vigtig rolle på både det operationelle og strategiske niveau, og systemerne er blevet bedre i stand til at tilbyde relevante data, der kan give en mere valid forecasting eller global planlægning”, fortæller Håkan Fischer.

Seniorkonsulent Håkan Fischer, Herbert Nathan & Co.

7) Det automatiske lager er en realitet
Skandinaviske distributionscentre har drevet af høje lønomkostninger altid været frontløbere, hvad angår automatisering af lagerprocesser. Den udvikling er kun forstærket det sidste årti, hvor e-handelsudviklingen skærper kravene til plukeffektivitet og effektiv varehåndtering. ”WMS-systemerne understøtter i stigende grad warehouse control systems-funktionalitet, altså styring af lagerautomatikken, og den voksende automatisering af lagerprocesser understreger behovet for avanceret WMS”, fortæller Håkan Fischer.

8) Fokusskift fra datafangst til beslutningsstøtte
Rapporten konkluderer endelig, at WMS-systermerne er gået fra at være reaktive datafangst-systemer til at være mere proaktive beslutningsstøtte-systemer. ”Der sker en voksende erkendelse i både lagerledelser og hos WMS-udviklere af, at WMS proaktivt skal bidrage til, at lagerledelsen foretager de rette beslutninger og kan levere det rette beslutningsgrundlag for andre funktioner i virksomheden som for eksempel salg, finans og indkøb. Det samme gælder for kunder og leverandører i værdikæden, hvor behovet for fælles beslutningsgrundlag eller ”collaborative decision-making” vokser”, fortæller Håkan Fischer.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

12.04.2024SCM.dk

Alt for få virksomheder kan håndtere cyberangreb

08.04.2024SCM.dk

Forskere efterlyser bæredygtig og ansvarlig AI-udvikling

02.04.2024TrueCommerce

Sponseret

Nyt om elektronisk fakturering i Belgien

26.03.2024SCM.dk

Cybersikkerhed fylder arbejdslivet for mange

26.03.2024TrueCommerce

Sponseret

Elektronisk fakturering i Tyskland

25.03.2024SCM.dk

Pallerobot revolutionerer pallehåndtering med kunstig intelligens

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle