Nyt system forbedrer lagerstyring i servicebranchen
Den østjyske plantevirksomhed DECOPLANT A/S har udviklet et system, hvor al kommunikation mellem kunder, kontor og kørende medarbejdere foregår via en håndholdt PDA (personlig digital assistent). Systemet skal lette dagligdagen for servicefagene og er relevant for brancher, hvor man har et hovedlager og mindre varelagre i firmabilerne, for eksempel elektrikere eller rejsemontører.

Det smarte ved systemet er, at det skaber overblik internt i organisationen alle kan se, hvor langt den enkelte medarbejder er i sit program. Man kan sende fælles mail ud til alle medarbejdere på én gang, uanset hvor de befinder sig, og alle medarbejdere har overblik over lageret både det centrale og de eksterne rundt omkring i bilerne, fortæller Claus Stoustrup, direktør i DECOPLANT.
Systemet er en platform bygget op omkring Navision C5, og PDAerne kommunikerer med webserveren hjemme på hovedkontoret. Det unikke ved systemet er, at alle funktioner lige fra stregkodeskanner til kundeinformationer, GPS og e-mail er samlet i den håndholdte PDA.
Det er dog ikke kun virksomhederne selv, der får gavn af systemet.
Systemet skaber overblik for kunderne. Når servicemedarbejderen er gået, får kunden med det samme en elektronisk rapport på mail, og en faktura følger lige efter. Vi har fået flere tilbagemeldinger fra vores egne kunder om, at det er en fordel, at dokumenterne kan overføres direkte til deres eget journalsystem. En test med udvalgte kunder har desuden vist, at kunderne også begynder at kontakte os på mail, hvilket sparer tid på telefonomstilling til gartnerne hver gang. For os har systemet betydet, vi kan skære en dags administration væk om ugen, forklarer Claus Stoustrup.
DECOPLANT forhandler ikke selv PDAerne, men rådgiver andre, der ønsker at sætte systemet op. MM