03.11.2016  |  Lager & distribution

Nyt koncept sikrer bedre tidsudnyttelse på lageret

Med et nyt lagerstyringskoncept fra Würth Danmark er det muligt at minimere den ikke-værdiskabende tid. Konceptet tilbyder et optimalt arbejdsflow uden afbrydelser til håndtering og bestilling af varer.

Det store overblik over lagerbeholdningen kræver mange ressourcer for de fleste virksomheder. Ressourcer, der med fordel kan anvendes på at øge produktiviteten i stedet.

Derfor tilbyder Würth Danmark, leverandør af DIN/NORM-standarder, nu lagerstyringskonceptet ORSY, som kan mindske den ikke-værdiskabende tid. Det sker ved, at Würth Danmark står for bestilling og håndtering af varer på lageret.

”For mange af vores kunder, der anvender ORSY lagerstyringskonceptet, er det blevet tydeligt, hvor meget tid de tidligere brugte på håndtering og bestilling af varer. Tiden er blevet kostbar, og derfor er et optimalt arbejdsflow, uden afbrydelser og ventetid pga. en manglende skrue, helt afgørende for indtjeningen”, forklarer markedschef for metal hos Würth Danmark, Lasse Jægergaard.

Lager med indbygget overblik
ORSY Lagerstyring er et skalerbart koncept, der sikrer, at der altid er de rette varer i den rette mængde på hylderne. Konceptet bliver afstemt til kundens behov, og det samme gør graden af service. På den måde kommer det store produktudvalg med indbygget overblik.

Læs også: Würth Industri Danmark vil tage ansvar for kunderes værdikæde

”Dér, hvor vi kan gøre en forskel for vores kunder, er ved at frigøre ressourcer og tilføre kompetence. Kombinationen af vores produktsortiment og lagerstyringskonceptet ORSY betyder, at virksomhederne hverken behøver at tænke over, hvorvidt produktkvaliteten lever op til brugssituationen, eller om der er varer nok på lageret. Det øger produktiviteten og ikke mindst lønsomheden”, siger Lasse Jægergaard.

Würth Danmark har hovedkontor og centrallager i Kolding og beskæftiger godt 500 medarbejdere. Firmaet er en del af Würth-gruppen, som er repræsenteret i mere end 80 lande.

- KLZ

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere