01.12.2014  |  IT

Indspark: Ny EU-lov sætter stamdata på menuen i fødevarebranchen

Indhold fra partner Hvad er dette?

Det nye fødevareregulativ skærper kravene til fødevaredeklarationer og risikerer at koste fødevarebranchen millioner, hvis ikke der er styr på stamdata.

Lige om lidt – fra den 13. december for at være helt nøjagtig - skal fødevaredeklarationer indeholde en række obligatoriske informationer ud fra EU-regulativ nr. 1169. De mest markante er, at indhold af allergener såsom nødder, mælk og gluten skal fremgå, og at oprindelseslandet nu skal fremgå på de fleste typer kød.

De nye EU-regler træder i kraft for at gøre det let for den enkelte forbruger at foretage kvalificerede fødevarevalg baseret på enkle, gennemskuelige fødevaredeklarationer, som nu bliver ens i hele den Europæiske Union. Samtidig skal kravene til eksempelvis kødets oprindelsesland og herkomst minimere antallet af fødevareskandaler, som for eksempel de gentagne hestekødsskandaler.

Ikke kun for supermarkeder
Alle virksomheder, hvad enten de fremstiller, serverer, distribuerer eller sælger fødevarer, bliver berørt af det nye regulativ. For reglerne gælder ikke kun for pakket mad i supermarkeder, men også for den mad, der sælges i restauranter, bagerier, cateringfirmaer osv.

Læs også: Dårlige varestamdata koster kassen

Og fra december 2016 følger endnu flere krav. Her bliver det nemlig obligatorisk, at fødevaredeklarationer skal oplyse om energiindhold (oplyst i kilojoule og kalorier) samt mængderne af fedt, herunder mættede fedtsyrer, kulhydrater, sukker, protein og salt. Det bliver også obligatorisk, at deklarationen oplyser ernæringsfordelingen per 100 gram eller per 100 mililiter.

Styr på forsyningskæden
Hvis man som virksomhed ikke ruster sig til opgaven allerede nu, kan regningen for at kunne efterleve de nye regler blive meget stor. Ved første øjekast lever mange allerede op til de nye krav, der hidtil har været frivillige.

Men kigger man lidt nærmere på deklarationerne, når man fx er en tur i supermarkedet, vil man opdage, at langt de fleste mærkater fx oplyser om natriumindholdet og ikke saltindholdet. Det er misvisende, idet det reelle saltindhold er langt højere end blot indholdet af natrium. Det vil kræve en stram kontrol og mange ressourcer at omregne og ændre oplysningerne om bare denne ene ingrediens.

Læs også: Dansk fødevaresektor er under datafangst-pres

Samtidig kræver obligatoriske informationer om indhold af allergener og fx kødets oprindelsesland, at man har fuldstændig styr på sin forsyningskæde. Korrekte informationer om fremstilling og om produkterne og ingredienser heri er nødvendige for kunne levere de krævede oplysninger til forbrugerne. Det er ikke længere nok at oplyse om det færdige produkt, nu skal der også være styr på hver enkelt ingrediens og dets oprindelse.

Om Erasmus Holm

Erasmus Holm er marketingdirektør i Stibo Systems.

Han har mange års erfaring med højteknologiske produkter og serviceydelser særligt inden for Business Intelligence, Master Data Management, Information Management, Data Governance et cetera.

Stram styring af stamdata
De nye regler placerer behovet for korrekte og stramt styrede stamdata i bulls eye. Det bliver ganske afgørende for virksomhederne at have et Master Data Management system, der kan opsamle, rense og kvalitetssikre produktdata, samtidig med at præcise produktinformationer kan deles på tværs af organisation, brands og forsyningskæde. Data skal også kunne skubbes direkte ud til distributører, til detailhandlere, til brug på varedeklarationer, på menukort, hjemmesider eller hvad man nu har brug for.

Vil man som virksomhed lette processen og spare stort på omkostningerne, kan det betale sig at gå i gang med at geare virksomheden til 2014- og 2016-kravene på én gang i stedet for at separere disse ændringer. 

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere