Metro indfører RFID fra Asien til Tyskland
Detailhandler Metro Group udvider sit RFID-program til Indien og Kina for at skabe en forbedret logistikproces, hvor RFID skal følge produkterne på deres vej gennem forsyningskæden.
Detailhandler Metro Group udvider sit RFID-program til Indien og Kina for at skabe en forbedret logistikproces, hvor RFID skal følge produkterne på deres vej gennem forsyningskæden. Det skriver logisticsmanager.com. RFID-programmet inkluderer allerede 100 producenter fra Hong Kong, Kina og Vietnam og bliver altså nu udvidet med 75 kinesiske og indiske leverandører, der i fremtiden vil forsyne forsendelser til Metro i Tyskland med RFID-mærker. Fordelene ved den nye proces skal være, at det ikke længere vil være nødvendigt manuelt at tælle og tjekke varepartier, leveringsinformation og shippingdata. Shippingkoden bliver lagret i RFID-mærkerne, som vil blive læst flere gange mellem afgangstedet og Tyskland. Metro modtager en elektronisk forhåndsvarsel på forsendelsen, hvori indholdet af hver forsendelse bliver beskrevet, og leverandørerne modtager automatisk bevis for aflevering. MM