Med data kan SCM sætte agendaen for produktionen

Digitaliseringen og de mange muligheder, der følger med, er et vigtigt fokuspunkt for Novo Nordisks svp for devices og scm, Susanne Hundsbæk-Pedersen.

Novo Nordisk er verdens største producent af insulin. Digitaliseringen giver store muligheder for optimering, også i samspil med selskabets omfattende forsyningskæde. Foto: Novo Nordisk.

04.06.2018

Anders Kampmann, SCM.dk

Med hjemmebane i den hårdt regulerede medicinalindustri er Novo Nordisk nødt til at have en forholdsvis konservativ tilgang til den løbende optimering af forsyningskæden. Derfor gør selskabet meget ud af designet af sin supply chain og at træffe de rigtige valg fra start af, således at man kan leve op til sin primære forpligtelse: at levere gode produkter til millioner af patienter hver dag.

”Der er rigtig store muligheder i digitaliseringen, og vores opgave er at forstå dem og sætte ind de rigtige steder”, siger Susanne Hundsbæk-Pedersen. Foto: Novo Nordisk.

Det forklarer Novos senior vice president for Devices & Supply Chain Management, Susanne Hundsbæk-Pedersen. Hun modtog i starten af september sidste år prisen som Best Supply Chain Executive in Denmark 2017 ved det årlige Supply Chain Leaders Forum (SCLF).

For nylig kunne hun også se sin arbejdsplads glide ind på en 13. plads på Gartners supply chain top 25.

”Specielt i vores branche er det yderst afgørende, at vi har en pålidelig, effektiv og optimeret forsyningskæde. Vi skal sikre, at vores patienter altid kan få deres medicin. Derfor arbejder vi også på rettidigt at sikre fremtidige produkter, vi fokuserer på mulige disruptions, og vi har fokus på robuste leverandører”, siger hun.

Afgørende at omsætte data til beslutninger
Når det kommer til netop den løbende optimering af forsyningskæden, så er digitaliseringsagendaen et område, som Susanne Hundsbæk-Pedersen og resten af Novos SCM-division, der under hendes ledelse tæller i alt 2300 ansatte, bruger meget tid på.

En virksomhed som Novo Nordisk genererer således enorme mængder af data om alt fra sine kunders indkøbsmønstre over produktion til leveringer, og denne data investerer man for tiden stort i at analysere og dermed udnytte bedre.

”Der er rigtig store muligheder i digitaliseringen, og vores opgave er at forstå dem og sætte ind de rigtige steder. Det er et område, som er vokset meget de seneste par år, og vi kan mærke at den hastighed, hvormed vi kan analysere og bruge vores data, er steget kraftigt. Det afgørende er, at vi kan omsætte data til beslutninger, som giver værdi”, fortæller Susanne Hundsbæk-Pedersen.

I takt med at det lykkes, har man store forventninger til, hvordan det kan ændre den måde, Novo driver optimering på. Det gælder ikke mindst internt i virksomheden, hvor den nye, mere specificerede viden ifølge Susanne Hundsbæk-Pedersen vil kunne rykke ved strukturen omkring ikke mindst Novos forsyningskæde.

”Før har vi set meget på gennemsnittet, når vi har optimeret, men på det mere præcise, databaserede grundlag kan vi se nogle nye sammenhænge og være mere tydelige omkring fx et produkt i forhold til et marked. Derfor forventer vi også at kunne komme mere på tværs af de traditionelle siloer og få en anden dialog mellem salg, produktion og leverandører. Ultimativt kan SCM på den måde sætte agendaen for optimering i produktionen”, siger hun.

Om Susanne Hundsbæk-Pedersen

Uddannelse:
Diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen i København samt MBA fra IMD Business School.

Erhvervskarriere:
Novo Nordisk siden 2002, først som projektleder, og nu som SVP for Devices & Supply Chain Management.

Fritid:
Primært sammen med familien, som består af mand og fire børn.

Pris giver motivation til videre arbejde
Fremadrettet handler det derfor blandt andet for Susanne Hundsbæk-Pedersen om at få sammensat de rigtige teams i organisationen, eksempelvis i form af dataanalytikere, der skal arbejde sammen med mere klassiske supply chain-folk, ligesom der skal efteruddannes de rigtige steder. Her er ledelsesprisen fra SCLF en god motivationsfaktor.

Læs også: Digitaliseringen kræver nye måder at køre driften på

”Jeg er selvfølgelig stolt af prisen på organisationens vegne, og glad for den anerkendelse af vores arbejde, der ligger i den som en blåstempling af vores måde at arbejde med optimering af forsyningskæden på. Der er en stor motivation i at arbejde på tværs af forretningen – og prisen bekræfter os i, at vi er på vej, og giver os lyst til at fortsætte. At arbejde med at sikre forsyning til 28 millioner patienter på daglig basis er meget meningsfyldt”, slutter Susanne Hundsbæk-Pedersen.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

12.04.2024SCM.dk

Alt for få virksomheder kan håndtere cyberangreb

08.04.2024SCM.dk

Forskere efterlyser bæredygtig og ansvarlig AI-udvikling

02.04.2024TrueCommerce

Sponseret

Nyt om elektronisk fakturering i Belgien

26.03.2024SCM.dk

Cybersikkerhed fylder arbejdslivet for mange

26.03.2024TrueCommerce

Sponseret

Elektronisk fakturering i Tyskland

25.03.2024SCM.dk

Pallerobot revolutionerer pallehåndtering med kunstig intelligens

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle