Maskine kan flytte 1000 kilo kartofler
Logitrans Rotator er navnet på en ny maskine, som kan flytte op til 1000 kilo kartofler, og som er blevet nærmest uundværlig for norske Matpartner as, der producerer madvarer til storkøkkener og dagligvaremarkedet.
Logitrans Rotator er navnet på en ny maskine, som kan flytte op til 1000 kilo kartofler, og som er blevet nærmest uundværlig for norske Matpartner as, der producerer madvarer til storkøkkener og dagligvaremarkedet. Producenten bruger den selvkørende Logiflex med Rotator, når for eksempel grønsager, kød, kartofler og fløde skal håndteres. Råvarerne leveres i store kasser og skal tømmes over i produktionsmaskinerne til videre forarbejdning. Tidligere var det en manuel operation, men nu kan medarbejderne spare på ryggen og lade maskinen tage over, når der skal tømmes og fyldes kasser. Rotatoren gør det muligt at dreje og vippe forskellige kasser og gitterbokse, så brugeren kan nå indholdet uden at strække sig og belaste ryggen. Kassen kan også vendes med bunden i vejret, så den tømmes fuldstændigt. MM