Månedens karriereprofil: Lars Didrichsen, Bredana Solutions

Som leverancechef i Bredana tror Lars Didrichsen både på japanske produktionsteorier og at kunne hjælpe kunderne med en standardløsning. Og så ser han frem til flere år i et team i vækst.

02.05.2017

SCM.dk

Lars Didrichsen.

Hvorfor valgte du SCM/logistik-vejen?
Inden jeg var helt færdig med uddannelsen, blev jeg tiltrukket af et stillingsopslag for en trainee hos HTH Køkkener. Jeg fik jobbet og i løbet af en toårig periode fik jeg mulighed for at komme rundt i alle afdelinger og et søsterselskab i Sverige. I det forløb kom jeg tilfældigt til at arbejde med montageafdelingen og kørselslogistik i den interne kørselsafdeling.

Jeg blev meget interesseret i området, læste bøger om japanske produktionsmetoder og kom til at arbejde med ordreproduktion og kanban (koncept relateret til lean-fremstilling og just-in-time-produktion, red.). Senere blev jeg headhuntet til jobbet som fabrikschef hos Velfac. I efterfølgende jobs som logistikchef hos Lydig Højttalerfabrik og som produktionschef hos Fiberline havde jeg til opgave at implementere ERP-systemet XAL.

Hvad er det bedste ved at arbejde inden for branchen?
I mit nuværende job er jeg rykket over på den anden side af skrivebordet som konsulent. Jeg synes, det er rigtig spændende at understøtte logistik- og produktionsprocesser i en ERP-løsning. Jeg kommer ud i mange virksomheder, som vi hjælper med at optimere deres drift ved hjælp en standardløsning, vi har udviklet til Dynamics NAV. Og så er jeg begejstret for at møde nye mennesker.

Om Lars

Leverancechef og leder af Dynamics NAV-teamet hos Bredana Solutions A/S

Uddannelse:
Maskiningeniør med speciale i styring, regulering og konstruktion.

Tidligere job:
Produktionschef, Fiberline Composites A/S, logistikchef, Harmann Manufacturing, fabrikschef, Velfac Vinduer A/S.

Hvilket job har du om fem år?
Der sidder jeg stadig som leder af vores Dynamics NAV-team, der er i god vækst, fordi kunderne godt kan lide, at vi løser deres udfordringer i en standardløsning. Jeg tror, vi er vokset betydeligt, og jobbet vil stadig være spændende for mig, fordi vi stilles over for nye udfordringer i vores tætte samarbejde med virksomhederne om at optimere drift, produktion, logistik og øge deres konkurrencekraft.

Hvad er dit bedste karriereråd?
At man arbejder med det, der virkelig interesserer én, så man har lyst til at stå op og blive i jobbet, og så skal man selvfølgelig sætte sig nogle mål. Er man fuld af ”drive”, kan jeg anbefale konsulentrollen.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

4 dages arbejdsuge understøtter medarbejdertrivsel

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

14.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

10.04.2024SCM.dk

Et væld af nye emballageformer står på spring i Danmark

09.04.2024Industriens Fond

Sponseret

Kan vi klare os uden Kina?

05.04.2024Global AGV

Sponseret

5 fordele ved at skalere din produktion med AGV

03.04.2024WITRON Group

Sponseret

20 years of successful partnership

02.04.2024SCM.dk

Cybersikkerhed giver nye karriereveje for unge

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle