07.08.2014  |  Strategi & ledelse

Logistikvirksomhed ansætter socialt udsatte

Indhold fra partner Hvad er dette?

Virksomheden Logistikkompagniet ansætter socialt udsatte borgere for at få dem ind på arbejdsmarkedet.

Logistikvirksomheden Logistikkompagniet føler et socialt ansvar over for de særligt skrøbelige i samfundet. Derfor hjælper virksomheden de udsatte ved at ansætte dem i deres virksomhed.

”Et af de initiativer, vi har fokus på, er integrering af socialt udsatte på arbejdsmarkedet. Det sker blandt andet ved at tilbyde praktikforløb og løntilskudsforløb til fagligt og socialt skrøbelige borgere. Det giver ny livskvalitet for det enkelte menneske, og for os som virksomhed skaber det et større ansøgerfelt at arbejde med”, siger HR-chef i Logistikkompagniet, Jane Thy.

Læs også: Danmark falder 11 pladser på liste over verdens bedste logistik-lande

Formålet med at ansætte de særligt udsatte er at tiltrække medarbejdere til virksomheden, der har som mål at udvide deres medarbejderstab fra 140 til 500 inden 2017. For at nå målet, har virksomheden investeret i et Akademi og Virksomhedscenter, der skal bruges til kompetenceudvikling og til at integrere socialt og fagligt udsatte borgere. Herigennem vil Logikstikkompagniet forsøge at finde potentielle medarbejdere, der kan blive en fast del af virksomheden.

”Udfordringen i vores branche ligger i, at der ikke er særlig mange faguddannede folk at trække på. Vi er derfor nødt til at gøre os ekstra attraktiv, så ansøgerne foretrækker os frem for andre. Så sørger vores dygtige og erfarne projektledere og kolleger for at uddanne dem”, siger seniorkonsulent Palle Petersen fra Logistikkompagniet.

For at skabe gode muligheder for at rekruttere ny arbejdskraft, har virksomheden et samarbejde med de lokale jobcentre, hvor de sammen får de udsatte ind på arbejdsmarkedet. Et samarbejde som jobcentrene er positive over for.

Læs også: Industrien oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft

”Specielt for denne branche, der er i vækst og har brug for arbejdskraft, er Logistikkompagniets tilgang interessant. Det er ikke bare et sted, hvor kommunen kan få afprøvet borgeren. Der er faktisk en reel mulighed for at få et job på længere sigt”, siger Pernille Cleemann, der er fleksjobambassadør i Vallensbæk Kommune.

- SSM

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere