Kundeservice starter og slutter på lageret

Et ineffektivt lager er lig med ringe kundeservice og kan koste virksomheden dyrt i tab af kunder. I disse tider, hvor den nærmeste konkurrent kun er et museklik væk, er det vigtigere end nogensinde, at kunderne har en god oplevelse.

31.10.2017

Sponseret

Natalia Tjelum, TECSYS A/S

Et ineffektivt lager er lig med ringe kundeservice og kan koste virksomheden dyrt i tab af kunder.

I disse tider, hvor din nærmeste konkurrent kun er et museklik væk, er det vigtigere end nogensinde, at dine kunder har en god oplevelse fra de putter en vare i kurven, til den ankommer på deres dørtrin.

Kundeservice er ikke bare et telefonnummer man ringer til, når der er problemer. Kundeservice er i højere grad at forebygge, at problemerne opstår. Måden du administrerer dit lager på, siger meget om din virksomhed. Effektive processer og høj produktivitet er et tegn på, at du værdsætter din virksomhed og den service, du leverer til dine kunder. Ineffektive processer kan føre til forsinkelser i forsendelsen, behandlingsfejl og flere komplikationer, som kan påvirke kundetilfredsheden negativt.

Kundeservice på lager

Hos den århusbaserede outdoor-virksomhed, Eventyrsport, der sælger tøj og udstyr til personer med et aktivt friluftsliv, har fokuset været at give kunderne en endnu bedre kundeoplevelse. 

”Vores filosofi har altid været at give vores kunder den bedst mulige oplevelse, uanset om kunderne møder os i en fysisk butik eller vores onlinebutik. Men efterhånden måtte vi sande, at når det kom til vores online-forretning, forhindrede vores teknologi os i at levere service på det høje niveau, som vi ønskede. Det var tydeligt, at vi skulle udvise rettidig omhu i forhold til at effektivisere hele vores lagerstyring, og vores kundedialog” siger direktør hos Eventyrsport, Lars S. Sørensen.

Løsningen blev en indførelse af et lagerhåndteringssystem, et såkaldt Warehouse Management System (WMS) fra den danske virksomhed PCSYS, der kunne automatisere og optimere alle aspekter af lagerhåndteringen fra optimal indplacering af varer til indsamling og pakning af ordrer.

En hel dags arbejde på to timer

Det nye lagersystem har betydet, at både arbejdet med at lægge varerne på plads på lageret og hente og pakke ordrer går meget hurtigere og med meget færre fejl end tidligere.

”Jeg kan huske en dag, hvor vi havde fået rigtigt mange ordrer ind. Normalt ville det have taget vores lager en hel dag at ekspedere så mange ordrer, men efter to timer var det hele pakket,” siger Lars S. Sørensen.

Men tidsbesparelsen er kun toppen af isbjerget. Langt vigtigere er positive indtryk, du sender til dine kunder, når dit lager kører på effektive processer og høj produktivitet.

”Tiden du investerer i at forbedre din lagerstyring viser, at du tager din kundeservice alvorligt. Med et lagerstyringssystem kan du opnå en effektiv lagerstyring, der er designet at forbedre din kundeservice og –loyalitet. Effektiv lagerstyring kan hjælpe dig med at overgå kundens forventninger og sørge for, at dine kunder kommer igen,” forklarer Kristian Andersen, der er WMS-ansvarlig hos PCSYS.

Bedre end Amazon

Tilbage i Århus er Lars S. Sørensen meget tilfreds.

“Vi har stadig fordelen af vores lokale tilstedeværelse, men verden bliver mindre og mindre, så det må aldrig blive en sovepude. Vores ordrehåndtering, levering og kundeservice skal kunne måle sig med de bedste i branchen. Vi skal være i stand til at levere mindst på niveau med Amazon. Det kommer både til at kræve et godt lagersystem, hvilket vi har nu, men også en endnu bedre kundeservice. Vi har derfor valgt at sammenlægge vores kundeservice og lagerafdeling, så kommunikationen fra lager til kunde sker så hurtigt som muligt. I det øjeblik lageret opdager et problem med en ordre, skal det håndteres af en kundeservicemedarbejder, så der findes en løsning uden unødig forsinkelse. Vores fokus er fortsat at give den bedste kundeoplevelse, og det er her, vi kan være bedre end Amazon.”

Du kan læse mere om PCSYS WMS https://pcsys.dk/wms/

Du kan læse mere om Eventyrsport her.

Mere fra...

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Er dit lager klar til en omnichannel strategi?

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Lagerteknologi: Top 5 systemer til at øge effektiviteten

08.12.2023TECSYS A/S

Sponseret

Modernisering og effektivisering af distribution gennem Tecsys Transport Management System

08.12.2023TECSYS A/S

Sponseret

WMS og Lagerautomation: De sidste 7 gode argumenter du mangler

08.12.2023TECSYS A/S

Sponseret

Magasin du Nord transformerer omnichannel ordrestyring med Tecsys Omni™ OMS

23.11.2023TECSYS A/S

Sponseret

Tecsys Grønne Shop fejrer Black Friday med stor rabat helt frem jul