HP sætter grønne mål for sin forsyningskæde

”Vi skal fra koncept til virkelighed” siger HPs bæredygtighedschef om de målsætninger i forhold til miljømæssige og sociale parametre, som computergiganten har sat sig. Cirkulær økonomi er blandt de vigtige redskaber.

Global Head of Sustainability and Product Compliance for HP, Judy Glazer, fortalte om selskabets målsætninger ved en event i London i sidste uge. Foto: Anders Kampmann.

21.06.2017

SCM.dk

Målsætningerne blev meldt ud i sidste uge, integreret i den seneste udgave af HP’s Sustainability Report, og omfatter både CO2-udslip, leverandørfabrikkernes deltagelse i bæredygtighedsinitiativer, og professionel såvel som helbredsmæssig udvikling af medarbejderne.

HPs model for cirkulær økonomi er inspireret af Ellen MacArthur-fondens arbejde og indeholder flere elementer. Illustration: HP.

Konkret vil man således:

  1. Reducere drivhusgasintensiteten fra sin supply chain (også kaldet Scope 3 emissions) med 10 procent i 2025 sammenlignet med 2015,
  2. Fordoble antallet af deltagende fabrikker i supply chain-bæredygtighedsprogrammer, og
  3. Udvikle kompetencer og forbedre det generelle velbefindende for 500.000 fabriksarbejdere frem mod 2025

Derudover vil HP recycle 1,2 mio. ton af sine produkter – primært af plastik – ligesom man vil fremme læring og digital inklusion for 100 mio. mennesker. Endelig har selskabet også, som den første IT-virksomhed, sat et såkaldt science based target for sin forsyningskæde, der skal få leverandørerne til sammenlagt at cutte 100 mio. ton CO2, ligeledes frem mod 2025.

Cirkulær økonomi skal blive til virkelighed
Det fortalte Global Head of Sustainability and Product Compliance for HP, Judy Glazer, da selskabet præsenterede føromtalte rapport i London i sidste uge. Specielt på genbrugsområdet er cirkulær økonomi et af de redskaber, som HP vil inddrage i sit arbejde helt fra det strategiske niveau og ned i produktionen.

”Vi vil gerne understøtte transitionen fra en lineær til en mere cirkulær økonomi, hvor vi genanvender råmaterialer og fastholder deres værdi i langt højere grad end i dag. Tankerne skal fra koncept til virkelighed. Det starter allerede i designfasen, hvor vi fokuserer mere og mere på at designe vores produkter med adskillelse og dermed nemmere reparation for øje. Derudover handler det om at tænke mere målrettet produktion, eksempelvis via 3D-print, som minimerer materialeforbrug og transportbehov”, forklarede hun.

HP medvirker til plastindsamling i Haiti, til gavn for både miljø og økonomi for de lokale. Foto: HP.

Genanvendelse af plastik er et af de områder, hvor HP er længst fremme. Gennem en årrække har koncernen således har sit Instant Ink-program i drift, som kort fortalt går ud på, at man indsamler tomme blækpatroner og sørger for, at de bliver genbrugt. Det betyder, at over 80 procent af HPs inkjetforsyninger indeholder det, selskabet selv kalder closed loop-plastik.

Plads til forbedring
Derudover har man et samarbejdsprogram med en NGO i Haiti, hvor lokale kan samle plastflasker mod en ordentlig betaling. I alt indsamler HP dagligt hvad der svarer til 1 mio. plastikflasker, hvilket endnu er blevet til 3,8 mia. stk.

Læs også: Cirkulært potentiale for genbrug i bilskrotning

Netop her er der også plads til forbedring. HPs materialeudvinding i produktionen stod for et CO2-udslip på 14,7 mio. ton i 2016, næsten 45 procent af koncernens samlede udledninger på godt 36 mio. ton. Den anden helt store kilde i den forbindelse er i brugen af selskabets produkter, der tegner sig for 53 procent, mens punkter som transport og energiforbrug er minimale i sammenligning.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

17.04.2024SCM.dk

Maersk opgiver at sælge containerfabrikker

17.04.2024SCM.dk

SBTi’s accept af klimakreditter er tegn på ny klimaøkonomi

05.04.2024SCM.dk

EU direktiv om bæredygtighed bliver taget godt imod

03.04.2024SCM.dk

Ny forskning skal gøre fremstillingsindustrien mindre sårbar

02.04.2024SCM.dk

Mindre afskovning i Amazonas i 2023

13.03.2024SCM.dk

Sanistål vil gøre det lettere at aflæse produkters CO2-udledning

11.03.2024SCM.dk

Logistikoperationer kan optimeres med nye funktioner

23.02.2024SCM.dk

Indien udfordrer Kinas status som verdens fabrik

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle