HI-Messe 2009: Effektivt og ergonomisk pluk i fokus

Utallige måder til at effektivisere lageret og på en ergonomisk rigtig måde var i centrum på årets industrimesse HI 09 i Herning.

Skatteminister Kristian Jensen stod for overrækkelsen af Automatiseringsprisen til Højbjerg Maskinfabriks produktionstekniske afdelingsleder, Jakob Kjærsgaard. Fotograf: Tony Brøchner..

22.09.2009

SCM.dk

I en tid hvor kundernes krav til kortere leveringstider øges, og hvor ingen virksomheder har råd til, at lageret flyder med overflødige varer, er der fokus som aldrig før på at skabe et effektivt lager, hvor ordrerne håndteres på den mest hensigtsmæssige måde for at få et optimalt flow.
Derfor var Logistik-hallen, hal C, på årets industrimesse i Herning da også spækket med utallige løsninger til at trimme lageret.
”Mange steder udvikler man lagrene lige nu. Man er nødt til at bygge dem op for at kunne servicere kunderne ordentligt, blandt andet på grund af krav om kortere leveringstider. Der satses rigtig meget på plukdelen lige nu, evnen til at gøre den effektivt og hurtigt, og derfor ser vi så mange plukprocesser forsøgt automatiseret,” forklarer ankermanden på messens logistikrute, Arne Rask, der også er generalsekretær i AIM Danmark, en brancheorganisation for leverandører af teknologier til at optimere forsyningskæden.
Miniload-systemer, karrusel-systemer, multishuttles, effektive ”goods-to-man” plukkestationer, samt robotpallettering var blot nogle af de systemer, som blev demonstreret i hal C.
Men også et nyt computerprogram til at optimere lagerstyringen så dagens lys på messen. Et såkaldt add-on program, som hele tiden modtager informationer fra virksomhedens WMS- eller ERP-system og visuelt giver et overblik over trafikmønster og aktiviteter på lageret. På den måde kan man hele tiden sikre, at varerne er placeret optimalt i forhold til omsætningsprofil, forklarer Preben Kristoffersen, Logistics Business Analyst hos Constructor.

Ergonomi rykker
Udover hurtig og effektiv plukning og pakning var ergonomi hot på årets messe.
”Der er kæmpe fokus på ergonomi for tiden i de nordiske lande - specielt Danmark og Norge,” siger Bo E. Mortensen, nordisk salgschef hos SSI Schäfer, der blandt andet forklarer tendensen med den tidligere lave arbejdsløshed, hvor det har været svært at finde personale til de tunge opgaver.
Samme melding får man hos Dematic.
”Ergonomien er en stor driver alle steder i øjeblikket,” siger Finn Biller, Business Development Manager.
Det har man også taget konsekvensen af hos Vanderlande Industries, som har udviklet en arbejdsstation med udgangspunkt i plukkerens arbejdsmiljø, der havde fået mærkatet ”verdensnyhed” i HI-Messens eget nyhedskatalog. .
Nogle af fordelene er blandt andet, at plukkerens arm ikke kommer over en 60 graders vinkel ud fra kroppen, justerbar gulvhøjde fra 154-199 cm hvilket passer til 90 procent af arbejdsstyrken, og ikke mindst lys der reguleres efter kroppens rytme med kraftigst lys om morgnen og mere varmt og dæmpet lys op ad dagen. Sidstnævnte betyder både en effektivitetsforbedring samt færre fejlpluk ifølge Business Development Manager, Claus Olof Grøhn.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

Emballage skal indberettes inden den 31. august

19.04.2024SCM.dk

Kunstig intelligens kan bane vej for mere resiliente og regenerative værdikæder

14.04.2024Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

10.04.2024SCM.dk

Et væld af nye emballageformer står på spring i Danmark

09.04.2024Industriens Fond

Sponseret

Kan vi klare os uden Kina?

05.04.2024Global AGV

Sponseret

5 fordele ved at skalere din produktion med AGV

03.04.2024WITRON Group

Sponseret

20 years of successful partnership

02.04.2024SCM.dk

Cybersikkerhed giver nye karriereveje for unge

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle